MedWatch

Kun én familie inden for life science blandt landets allerrigeste

Som stort set den eneste inden for medicinal, medico og rehab rykker familien bag storkoncern opad på listen over Danmarks rigeste.

Familien Louis-Hansen, der har tjent sine milliarder på aktiviteterne i Coloplast, er som den eneste familieformue med udgangspunkt i medicinal, medico eller rehab at finde i top-ti over Danmarks rigeste.

Med en formue på 11,5 mia. kr. er de desuden også næsten den eneste familie i branchen, der er rykket opad på listen i forhold til året før. De er således at finde på en 7. plads mod en 11. plads sidste år.

Familien Poulsen, der har sin formue fra medicinalvirksomheden Ferring, er på listen - som er udarbejdet af Dansk Aktie Analyse for Jyllands-Posten - derimod faldet ned ad, så de med en formue på 10 mia. kr. nu ligger på 11. plads. (tidl. 8. plads).

Orifarm rykker

Familien Tøpholm og Westermann, der begge har hentet deres formuer på 4,3 mia. kr. hver fra høreapparatvirksomheden Widex, ligger fortsat på hhv. 20. og 21. pladsen.

Lidt efter følger familien Gunnersen Harboe (Dako) på den samme 24. plads som sidste år med en formue på 3,8 mia. kr.

Hans Carl Bøgh-Sørensen har via sin tilknytning til Orifarm formået at rykke en enkelt plads siden sidste år, så hans formue på 2,9 mia. kr. nu giver ham en 36. plads.

Endeligt sikrer Johan Schrøders 1,9 mia. kr. fra Radiometer-forretningen ham den samme 46. plads som sidste år.

Coloplast-direktør hæver millioner på aktiesalg 

Mere fra MedWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MedWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier