Bavarian-konkurrent løftet efter godt første kvartal

Dendreon, der har en vaccine mod prostatacancer på markedet, leverede et mindre underskud end ventet. Netop prostatacancervaccinen kan tilskrives en stor del af æren for det bedre resultat.
Af Ritzau Finans

Det amerikanske biotekselskab Dendreon, der beskæftiger sig med immunterapi, er mandag aften kommet med regnskab for første kvartal, hvor omsætningen var som ventet, mens underskuddet blev mindre end ventet. Regnskabet er interessant for danske Bavarian Nordic, fordi Dendreon har prostatacancervaccinen Provenge på det amerikanske marked.

Bavarian Nordic har sin vaccine mod prostatacancer, Prostvac, i udviklingsfase III.

Omsætningen for Dendreon blev i første kvartal på 82,1 mio. dollar, hvilket var nogenlunde på linje med analytikernes forventninger. Til gengæld bød bundlinjen på et mindre minus, end det var ventet, med et underskud på 59 cent per aktie mod ventet minus 63,6 cent. Det bedre end ventede resultat tilskrives blandt andet en god indtjening på Provenge.

Dendreon skriver desuden i regnskabet, at selskabet forventer yderligere stigning i efterspørgslen af Provenge i de kommende kvartaler.

Dendreon-aktien steg oven på regnskabet med 3,2 pct. i det amerikanske eftermarked.

 Asger Aamund lufter milliarddrømme 

 Ny opdagelse kan føre til anderledes vaccinetyper 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også