”Det vil være en katastrofe for Danmark, hvis Novo Nordisk flyttede ud.”
Det siger formanden for Novo Nordisk Fonden, Ulf J. Johansson, i dag i et interview med Børsen. I Interviewet fortæller han, at fondens strategi er, at ”en symbiose af højteknologiske vækstvirksomheder og et dynamisk vidensmiljø skal holde Novo-selskaberne i Danmark.”
Det er ifølge formanden meget vigtigt, at de mange vækstvirksomheder, baseret på højteknologi , forbliver i regionen, ligesom forskningen skal fastholdes på et højt niveau. Dermed er der det rette fundament til at ekspandere ud fra regionen.
”Hvis ikke den videnskabelige forskning følger med i den internationale konkurrence, så vil virksomheden heller ikke kunne have sin base her. Så det bliver en slags hjælp til selvhjælp,” siger han.
Novo Nordisk Fonden vil i år forhøje støtten til dansk forskning og opbygning af videnscentre inden for lægemiddeludvikling, skriver Børsen. Fonden hæver således udbetalingen fra 450 mio. kr. i 2011 til knap 1. mia. kr. i 2012 og 2013.
Formandsskifte på vej i Novo Nordisk
Novo's formue runder 132 milliarder kroner