Patienter med den arvelige sygdom tuberøs sklerose oplever ofte vækst af godartede svulster i mange organer, hyppigst i hud, hjerne, hjerte og nyrer. Op mod 80 pct. af patienterne med sygdommen får problemer med nyrerne i form af små læsioner eller svulster.
Dette problem kan Afinitor, der ellers oprindeligt bruges i behandling af fremskreden nyrekræft, ifølge Dagens Pharma være med til at afhjælpe ved at blokere ukontrolleret aktivitet hos et bestemt protein, der spiller en afgørende rolle i udviklingen og væksten af tumorerne.
FDA har godkendt den nye indikation til Afinitor på baggrund af tidligere resultater fra et klinisk forsøg med deltagelse af 118 patienter, der alle havde tumorer i begge nyrer. 42 pct. af patienterne, der blev behandlet med Afinitor, oplevede en væsentlig reduktion i tumorstørrelse.
Mere fra MedWatch
Antibiotikaalliance får yderligere milliarder til at bekæmpe resistens
Den internationale antibiotikaalliance Carb-X har fået tilsagn om yderligere 370 mio. dollar til at accelerere udviklingen af ny antibiotika og håndtere den stigende resistens over for lægemidler. Milliardindsprøjtningen vækker begejstring hos danske aktører, for som det er nu, fungerer markedet for antibiotika ikke, lyder det.