MedWatch

Toptunet overlevelse

Bakteriernes modstand mod antibiotika ligger i almindelig evolutionsteori: Kun den stærkeste overlever! Enten udvikler bakterien resistens gradvist, eller også sker det gennem horisontal genoverførsel.

Den gradvise udvikling ligger i bakteriens evne til dele sig.

"Når vi har en begivenhed, der optræder millioner af gange i løbet af kort tid, er der en risiko for, at der sker en mutation i generne. Og der skal ikke mange mutationer til, før nogle bakterier er resistente," siger overlæge og ph.d. ved Aarhus Universitetshospital, Brian Kristensen.

Herefter går det slag i slag: De ikkeresistente bakterier bliver slået ihjel, mens de resistente formerer sig.

Når bakterierne bliver resistente gennem horisontal genoverførsel, udveksler de resistens fra bakterie til bakterie.

Tre overførselsmetoder

Den horisontale genoverførsel kan finde sted på tre måder: Konjugation, transduktion og transformation, hvor specielt de to første er vigtige i spredningen af multiresistens.

"Konjugation er bakteriel sex. Den resistente bakterie kopierer sit plasmid, sender en form for nål ud, som borer sig ind i den anden bakterie, hvor det kopierede plasmid bliver injiceret. Det er umiddelbart den vigtigste proces, når det drejer sig om spredning af resistens," forklarer professor ved DTU's Institut for Systembiologi, Morten Sommer.

Transduktion

Den anden proces er transduktion, hvor resistensen bliver overført gennem ”bakterie-virus”, bakteriofager.

"Bakteriofagerne inficerer bakterieceller, multiplicerer sig i dem og dræber bakterien. Nogle gange tager bakteriofagerne noget dna med sig, når de bevæger sig videre til den næste celle. Bakteriofagerne bruger måske kun halvdelen af deres genom for at overleve, mens resten er noget, som de kan give i belønning til bakterien - det kan så være resistensgener," siger Morten Sommer.

Transformation

Det sidste er transformation, hvor bakterier aktivt sluger dna fra en død celle - som måske var resistent over for antibiotika. Den multiresistente bakterie Acinetobacter baumannii bliver overført gennem transformation.

Mere fra MedWatch

CHMP anbefaler coronapille fra Pfizer

Pfizer har fået en positiv anbefaling fra CHMP, der anbefaler at tabletbehandlingen Paxlovid godkendes til behandling af covid-19. I Danmark er midlet dog allerede taget i brug.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier