
GlaxoSmithKline har fremlagt endnu et sæt data fra fase-3-studiet med lægemiddelkandidaten albiglutide, der er en såkaldt GLP-1 under udvikling til behandling af type-2-diabetes med ugentlig dosering. Overordnet er meldingen, at data bekræfter arbejdet hen imod en registreringsansøgning.
I Harmony 6, som udgør anden del af Harmony-studierne under fase 3 programmet, blev albiglutide sammenlignet med Humalog (preprandial lispro insulin) fra Eli Lilly i kombination med Lantus (insulin glargine) fra Sanofi. Her viste kombinationen albiglutide den mest effektive reduktion af blodsukkeret efter 26 uges behandling. Mens albiglutide/Lantus reducerede blodsukkeret med 0,82 pct., var reduktionen for Humalog og Lantus blot 0,66 pct., meddeler det britiske medicinalselskab.
Desuden var vægttabet ved brug af albiglutide-kombinationen på 0,73 kg., mens studiet melder om en vægtforøgelse på 0,81 kg. i gruppen af patienter, som fik kombinationen Humalog og Lantus.
Til gengæld var bivirkningerne hyppigere i den gruppe, som fik albiglutide. I et studie over 52 uger fik 13 pct. kvalme og 7 pct. opkast i albiglutide-gruppen mod blot 2,1 og 1,4 pct. i gruppen med Humalog.
GlaxoSmithKline har også modtaget toårs-data fra de igangværende Harmony 1-5 studier, men da studierne ikke er færdige, holdes resultaterne hemmelige. De giver dog en tidlig indikation af produktets profil, og de stemmer i bred forstand overens med data fra de to afsluttede studier, oplyser selskabet.
Harmony 8 studiet ventes afsluttet i midten af 2012, og de fem igangværende Harmony-studier ventes at være færdiggjort i begyndelsen af 2013. Endelig forestår der hjerte/kar sikkerhedsdata for albiglutide.
Når albiglutide markedet, skal det konkurrere med Novo Nordisks Victoza. Et sammenligningsstudie lavet af GlaxoSmithKline har tidligere vist, at albiglutide ikke sænker blodsukkeret med samme effektivitet som Victoza, og at vægttabet var markant overlegent for Victoza sammenlignet med albiglutide. En positiv ting ved albiglutide er dog, at midlet kun skal tages en gang og ugen, mens Victoza skal injiceres dagligt.
Albiglutide er udviklet ved hjælp af Novozymes albuminfusionsteknologi, albufuse, og kommer produktet på markedet, står det danske selskab til at få royalties fra et eventuelt salg.
Analytiker: Novo stiger på betryggende Victoza-udmelding
Novos fordobling er en forsigtig udmelding
Mere fra MedWatch
Bavarian Nordic har fundet en amerikansk produktionspartner
Den amerikanske regering har allerede købt millioner af doser af Bavarian Nordics vaccine mod abekobber, og for at kunne honorere forventeligt mange flere ordrer fra den kant, har det det danske selskab fundet og allieret sig med en amerikansk produktionspartner, ligesom man er på udkig efter kontraktproducenter i resten af verden også.
GN vil søge om tilladelse til at sælge flagskib som otc-produkt
Dagen efter, at FDA, de amerikanske sundhedsmyndigheder, meldte sig klar med de endelige retningslinjer for salg af høreapparater i håndkøb, går GN Hearing nu i offensiven ved som det hidtil eneste danske selskab at ville søge om registrering af et af sine flagskibsprodukter - høreapparatet Jabra Enhance Plus som otc-produkt.