Rebien om Eldrup: Her knækkede filmen altså

Medicinalindustriens sværvægter, Lars Rebien Sørensen fra Novo Nordisk, var kørt i stilling, da Dong-bestyrelsen skød med skarpt mod fhv. Dong-chef på et pressemøde.
Foto: Niels Hougaard, Jyllands-Posten
Foto: Niels Hougaard, Jyllands-Posten
AF RITZAU FINANS & HENRIK TÜCHSEN

Topchef for Novo Nordisk Lars Rebien Sørensen udtrykte sig kontant, da han på et pressemøde, akkompagneret af blandt andre formand og næstformand, kommenterede Anders Eldrups afgang fra Dong.

Lars Rebien Sørensen er bestyrelsesmedlem i Dong, og han sagde på pressemødet, at han aldrig har set medarbejderordningerordninger, som dem, der blev indgået i med en udvalgt skare i Dong:

”Det er helt uhørt, det der er foregået. Det er ærgerligt, fordi virksomheden var inde i en god udvikling. Og især fordi mange af os havde stor respekt for Anders Eldrup - men her knækkede filmen altså,” sagde han.

Ifølge Rebien har de pågældende medarbejdere kunnet presse direktøren, og så har det ”udviklet sig til en skrue uden ende”.

På pressemødet indikerede næstformand Lars Nørby Johansen også, at det kunne ligne et afhængighedsforhold:

”Vi måtte se i øjnene, at der var et brud af regler, måske et afhængighedsforhold og tab af dømmekraft. Giver man først efter for pression, så er vejen for, at man giver efter igen, lagt. Og hvor ender det?”

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også