Folkene bag det danske selskab Caremed, der har erkendt at have købt og videresolgt falsk kræftmedicin, har tidligere været på kant med den danske lovgivning for import af lægemidler.
Det oplyser Sundhedsstyrelsen på sin hjemmeside.
De to direktører for CareMed var i 2007 direktører i selskabet Swan Medicare, som fik frataget sin tilladelse til at købe og sælge medicin, fordi selskabet brød reglerne for køb af medicin uden for Europa.
CareMed har tidligere erkendt, at selskabet har købt og solgt falske udgaver af kræftmedicinen Avastin, men har dog hævdet at være uvidende om, at produktet var en ulovlig kopi.
Ifølge Sundhedsstyrelsen blev sagen dengang videresendt til det danske politi. Under alle omstændigheder var det på lovlig vis muligt for de to danskere at stifte MedCare i 2010, som dog har været under skarp overvågning, oplyser Sundhedsstyrelsen.