MedWatch

ALK-chef: Vokseværk udløser millioninvestering

Den franske fabrik dækker ikke kapacitetsbehovets for Alk-Abelló længere, og allergikoncernn udvider derfor for at kunne lancere et nyt produkt.

Foto: ALK-Abelló / PR

ALK-Abellós produktionsfaciliteter i Frankrig slår ikke længere til, og sammenholdt med et ønske om at bane vejen for en ny produktlancering investerer selskabet derfor 18 mio. euro, eller 134 mio. kr. i en udvidelse af sin franske produktionskapacitet. Målet er at fastholde ekspansionen på markedet for dråbebaserede vacciner i Frankrig, Italien og Spanien.

"Vi har haft en så kraftig salgsudvikling i Frankrig i de senere år, at den fabrik og virksomhed, vi i sin tid overtog, ikke længere dækker kapacitetsbehovet. Den anden del af det er, at vi udvider for at kunne lancere et nyt produkt, som vi kalder Slitoneultra," siger administrerende direktør i ALK-Abelló, Jens Bager, til Ritzau Finans.

Den nye dråbebaserede allergivaccine vil dække de mest almindelige former for allergi, og vil blive lanceret over de kommende 12 måneder som et såkaldt patientindividuelt lægemiddel målrettet det franske, italienske og spanske marked. Under de særlige regler i de lande, vil der ikke blive behov for yderligere studier af dråbevaccinen og en decideret registrering af lægemidlet.

Vaccine skal øge markedsandel

Fordelen ved næste vaccinegeneration er, at den kommer i en ny anordning, der gør det nemmere at dosere vaccinen for læger og patienter.

"Vi har det mål, at vi gerne vil øge vores markedsandel med mindst 1 pct.point årligt i de lande, der her er tale om. Det skal den her vaccine være med til," siger Jens Bager.

Hvor stor ALK's markedsandel er, ønsker selskabet af konkurrencehensyn ikke at oplyse.

Første spadestik til den nye fabrik tages "meget snart", og den samlede investering vil være gennemført senest i 2014. ALK venter øgede anlægsinvesteringer i 2012, men beslutningen ændrer ikke på 2012-forventningerne om en omsætning på op til 2,4 mia. kr. og et driftsresultat før af- og nedskrivninger, EBITDA, på over 300 mio. kr.

Mere fra MedWatch

Ambu peger på rettidig omhu som baggrund for MDR-milepæl

Ambu har fået alle sine produkter godkendt efter de nye EU-regler for medicinsk udstyr trods flaskehalse og ventetid, og det skyldes ifølge medicoselskabet, at virksomheden allerede på et tidligt tidspunkt anerkendte, hvor stor en indsats det ville kræve.

Her er de vigtigste nyheder fra MedWatch i uge 49

Novo Nordisk Fonden giver millioner til udvikling af RNA-vacciner, Danske Regioner vil investere "massivt" i sundhedsteknologi og Ellab får smæk på 5 mio. kr. i amerikansk told-opgør. Fik du det hele med?

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MedWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier