
Det første kliniske forsøg, der har undersøgt virkningerne af resveratrol – et stof der findes i stor stil i rødvin og druer – på mennesker viste, at et mindre dagligt indtag af et renset resveratrol tilskud sænkede blodtrykket og forbedrede den generelle sundhedstilstand hos en lille gruppe stærkt overvægtige mænd.
Undersøgelsen, som blev foretaget i Holland og blev udgivet i tidsskriftet Cell Metabolism i november 2011, fandt ud af, at mænd, som indtog 150 milligram resveratrol dagligt i 30 dage, snart virkede som om de enten var i gang med en meget effektiv slankekur eller et yderst intensivt træningsprogram. (den dosis er dog omtrent det samme som mængden af resveratrol i 100 glas rødvin, så lad bare proppen sidde i.)
Uden at ændre deres kostvaner eller aktivitetsniveau, blev mændenes forbrænding forbedret, tegn på inflammation blev færre, fedtophobringer i deres levere blev mindre, og niveauet af cirkulerende triglycerider faldt. Mens deres kroppe forbrændte den samme mængde energi i løbet af et døgn, blev kroppens forbrændingsniveau ved henholdsvis hvile og søvn mindre, og musklernes brug af brændstof blev mere effektivt – alt sammen tegn på, at forsøgspersonerne brugte og oplagrede kalorier mere som hårdt trænende atleter end som overvægtige sofakartofler.
Der var dog et enkelt misforhold i det overordnede billede, forskerne fik fra undersøgelsen af mænd, der indtog resveratrol: selvom de tydeligvis var sundere, så gik de ikke ned i vægt.
Læs hele historien fra Los Angeles Times her.
Læs også: Fluxome-direktør: Vi vil være blandt verdens stærkeste
Læs også: Dansk biotekfirma klar til at lancere rødvinspille i Europa