Canadiske forretningsmænd knyttet til falsk kræftmedicin

Efterforskningen af den forfalskede version af det udbredte kræftlægemiddel Avastin har ført de amerikanske myndigheder til to canadiske importører.

De amerikanske myndigheder er i fuld gang med at finde ud af, hvordan den forfalskede udgave af kræftmedicinen Avastin endte i landet.

Den falske udgave indeholdte blandt andet salt, stivelse og kemikalier, og blev opdaget i midten af februar.

Myndighederne, der undersøger import af billige udenlandske lægemidler til USA, har identificeret en forsyningskæde, der kan have ført falske kræftlægemidler frem til de amerikanske klinikker. Det skriver The Wall Street Journal.

Erkender handel

Føderale embedsmænd undersøger to canadiske forretningsmænd, der har en mangeårig færden inden for webbaseret apotekerhandel, der leverer billigere receptpligtig medicin fra udlandet til amerikanske borgere.

En af mændene har erkendt, at hans selskaber forsendte falske hætteglas med Roches kræftlægemiddel Avastin i slutningen af sidste år. Men han understreger, at han ikke havde kendskab til, at stofferne var forfalskede.

"Vi er dybt forfærdede over, at dette forfalskede produkt er blevet solgt af en af mine virksomheder," siger Thomas Haughton, en canadisk statsborger, som driver et netværk af distributører, der sælger lægemidler til de amerikanske læger, til Wall Street Journal.

Svoger involveret

Myndighederne er også ved at undersøge Kris Thorkelson, en farmaceut og iværksætter baseret i Winnipeg, Canada. Thorkelson er Haughtons svoger og sælger billig medicin over internettet til forbrugere i USA og andre steder, ifølge beskrivelsen på sin hjemmeside, CanadaDrugs.com.

Efterforskerne tror ikke, at Thomas Haughton bevidst forhandlede forfalskningerne, og han har ikke været anklaget for en forbrydelse.

Men fordi det er ulovligt at sælge ikke-FDA-godkendte lægemidler i USA, er han, Kris Thorkelson og deres virksomheder ved at blive undersøgt som led i en strafferetlig efterforskning.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også