MedWatch

Neurosearch afsøger alle muligheder for finansiering

Neurosearch er på jagt efter penge til et fase-3 studie med Huntexil

Neurosearch skal skaffe penge til endnu et Fase III-studie med lægemiddelkandidaten Huntexil mod Huntingtons Sygdom. I årsregnskabet nævntes både mulige partnerskaber og en kapitalrejsning. Intet er dog sikkert endnu, og der er langt til en endelig beslutning. Det fortæller finansdirektør i Neurosearch René Schneider til Ritzau Finans.

Neurosearch fik for 2011 et underskud på 678,4 mio. kr., hvilket barberede egenkapitalen ned til 320,6 mio. kr. Kapitalberedskabet er på 221 mio. kr.

"Der er ikke taget nogen beslutning endnu. Vi skal have finansieret et Fase-III program, og nu afsøger vi forskellige muligheder for finansiering. Her kigger vi både på en mulig partneraftale og mulighederne for at foretage en kapitalrejsning. Hvilken en af de veje, vi vælger, er der ikke truffet en beslutning om," siger René Schneider.

Ingen tidsramme

Han fortæller, at et Fase III-studie for Huntexil koster omkring 200 mio. kr., men at der er mange flere udgifter, der skal tages i betragtning.

"Det er ikke de eneste, vi skal finansiere. Vi har en organisation, nogle aktiviteter og pågående studier, der også skal finansieres. Her tænker jeg eksempelvis på alliancen med Jansen og de forpligtigelser, vi har overfor de medarbejdere, vi måtte afskedige sidste år. Derfor er det et mere kompliceret regnestykke end som så," siger René Schneider.

Der er ikke sat en tidsramme op for, hvornår der skal være en aftale af den ene eller den anden art på plads. Underskuddet i 2012 ventes at være på 75 mio. kr., godt inden for kapitalreserven. Og der er også positive indikationer for interessen for Huntexil i markedet.

"Der er interesse for at diskutere Huntexil med os i markedet, men fra, at der er interesse, og til der er en aftale, er der en lang vej. Men der er bestemt positiv interesse for produktet," siger René Schneider.

Mere fra MedWatch

Her er de vigtigste nyheder fra MedWatch i uge 21

Et udbrud af abekopper giver travlhed hos Bavarian Nordic, der har opjusteret forventningerne til året efter stort salg. Og så har to markante danskere forladt deres stillinger hos Pfizer og Ascendis. Gik du glip af noget?

Analytikere ser købere til GN men tvivler på et salg

Med en lav værdiansættelse, en høj strukturel værdi og ingen dominerende aktionærer giver det god mening, hvis internationale kapitalfonde og industrielle spillere lige nu lurer på at købe høre- og lydkoncernen GN Store Nord, mener to analytikere, men om det reelt kommer til at ske, tvivler de dog på.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MedWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier