Lundbeck-partner mærker interesse for Alzheimers-medicin
En lægemiddelkandidat mod Alzheimers har for nylig fået en del opmærksomhed, skriver Bloomberg News. Det gælder Lundbecks finske partner Biotie, som har modtaget flere henvendelser fra store medicinalkoncerner vedrørende lægemiddelkandidaten SYN120
Bloomberg News henviser til oplysninger fra administrerende direktør Timo Veromaa.
Hvorvidt Lundbeck er blandt de interesserede oplyser Veromaa ikke. Lundbeck samarbejder i forvejen med Biotie om alkoholpillen Selincro og er ligesom medicinalkæmperne GlaxoSmithKline og Pfizer at finde blandt selskaber, der arbejder på at finde bedre behandlingsalternativer til Alzheimers-patienter.
Biotie har indlicenseret SYN120 fra det schweiziske medicinalselskab Roche, der har option på at generhverve rettighederne i første kvartal. Vælger Roche at forbigå denne mulighed efter at have evalueret data fra et tidligt studie, kan det komme på tale for Biotie at udlicensere rettighederne.
Udnytter Roche derimod sin option, vil det udløse en engangsbetaling til Biotie samt eventuelle fremtidige milepæle. Desuden vil Biotie få ret til royalties af eventuelt fremtidigt salg, skriver Bloomberg News.
Relaterede artikler:
Gigantdatabase skal give Lundbeck forspring
For abonnenter
Pharma-Fort Knox smuldrer med succes
For abonnenter