Selvom en stigende dollarkurs er dårligt nyt for danske turister på vej over Atlanten, så er det langt fra alle, der har grund til at surmule.
Flere danske selskaber kan nemlig tjene godt på en stigende kurs, fordi de har en stor del af deres salg i USA. Det viser tal fra Nordea.
Ifølge banken er den helt store vinder blandt de danske selskaber Novo Nordisk, som med en dollarstigning på 10 pct. kan forbedre sit driftsresultat med 820 mio. kr. Det svarer til 5 pct. af driftsresultatet i 2010.
Også høreapparatproducenten William Demant vinder på en stigende dollarkurs og kan ved en 10 pct. stigning forbedre driftsresultatet med 37 mio. kr.
Nordea venter dog, at dollaren vil være steget med hele 27 pct. ved udgangen af i år.
Mere fra MedWatch
Analytikere ser købere til GN men tvivler på et salg
Med en lav værdiansættelse, en høj strukturel værdi og ingen dominerende aktionærer giver det god mening, hvis internationale kapitalfonde og industrielle spillere lige nu lurer på at købe høre- og lydkoncernen GN Store Nord, mener to analytikere, men om det reelt kommer til at ske, tvivler de dog på.