MedWatch

Alk-Abello vil satse på nyuddannede

Alk-Abello vil nu etablere en bedre løbende kontakt til uddannelses-institutionerne, så medicinalkoncernen kan få fingrene i de bedste medarbejdere, siger Maryann Barrett, HR-direktør for Alk-Abello.

Foto: Alk-Abello/PR

Hvordan I ser mulighederne for at skaffe kvalificeret, højtuddannet arbejdskraft i Danmark i 2012?

”Vi har absolut haft udfordringer, især med meget specialiserede stillinger. De medarbejdere er der ikke så mange af tage af. Men kigger vi på de bredere højtuddannede kategorier, har vi haft held til at få vores behov dækket, og jeg tror ikke, det ændrer sig i 2012.

Det vi i høj grad forlader os på, når vi skal have stærkt specialiserede arbejdskraft er vores medarbejderes eget netværk. Derudover sender vi signaler om, at medarbejderne får spændende arbejdsopgaver, som de selv har mulighed for at have stor indflydelse på.

Den sidste ting, som vi ikke har formået at gøre så meget ved, er i højere grad at have en løbende kontakt til nogle af uddannelsesinstitutionerne. Vi tager en del ind, der laver speciale, men vi vil gerne gøre det mere. Det er i hvert fald noget vi kigger på fremover.”

Skal I bruge mere højtuddannet arbejdskraft i Danmark i 2012?

”Vi har haft et voldsomt indtag af medarbejdere i 2011, hvor vi etablerede omkring 50-60 nye stillinger i Hørsholm. Dem har vi trods alt haft held til at lukke. Ifølge planerne ligger der ikke et stort indtag i 2012, men der er altid en personaleomsætning, hvor vi udskifter medarbejdere.”

Hvad ser I som den største barriere for at tiltrække den bedste, højtuddannede arbejdskraft til Danmark på lidt længere sigt?

”Der er nogle områder, hvor der ikke er forfærdeligt mange højtuddannede i Danmark. Så er det, man vender sit blik mod det internationale. Her er den absolut største barriere for at tiltrække de medarbejdere vores skattesystem. Vi har i 2010 og 2011 haft nogle processer med udenlandske medarbejder, hvor enderne alligevel ikke kunne nå sammen, fordi vi har en for høj beskatning. Man ansætter med henblik på en permanent ansættelse, og det er de internationale profiler ikke voldsomt interesserede i, fordi man efter en årrække kommer fra en forskerløn og ind i det danske skattesystem."

Mere fra MedWatch

Læs også

Seneste nyt

MedWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier