MedWatch

Aamund klar til nyt strategisk træk i Bavarian

Hvis Neurosearch havde haft to-tre nichelægemidler, ville det biofarmaceutiske selskab i dag være en profitabel virksomhed, lyder det fra Asger Aamund, der fortryder, at Neurosearch benhårdt gik efter de store lægemidler. Nu vil han gå efter udvikling af nichemedicin i Bavarian Nordic.

Neurosearch gik fra starten efter stjernerne. Målet var lægemidler til udbredte sygdomme som kræft, depression og Alzheimers, men den strategi burde have haft et andet ben – nichemedicin, erkender Asger Aamund, der medstifter og tidligere bestyrelsesformand for Neurosearch.

”Når jeg ser tilbage på Neurosearch’s historie, ville jeg gerne have haft et par orphan drug-programmer at starte på,” pointerer han.

Et orphan drug er et lægemiddel til sjældne sygdomme. Hvis lægemiddelkandidaten bliver godkendt til at få orphan drug-status, får virksomheden støtte af myndighederne til at udvikle det, fordi det er mindre attraktivt at satse på for lægemiddelindustrien.

Blod på forskertænderne

Vi manglede et indtjeningsgear. Bare med 200-300 mio. kr. om året ville det hele have kørt godt.

Asger Aamund, medstifter af og tidligere bestyrelsesformand for Neurosearch

Stifterne af virksomheden var ud over Asger Aamund en gruppe succesfulde topforskere. De var brudt ud af kosttilskudsproducenten Ferrosan-Gruppen, efter Novo Nordisk havde købt selskabet, og de ville bygge deres egen virksomhed op.

"Det var de forskere, der havde været med til at skabe Paroxetin, som blev det mest solgte antidepressiv i en periode. Det regnede man med, at man kunne gøre igen inden for CNS-produkter (lægemidler til sygdomme i centralnervesystemet, red.),” siger Asger Aamund.

I Neurosearch forventede Aamund og hans medstiftere, at selskabet kunne leve af at sælge forholdsvis tidlig forskning og udvikling, som man havde levet fint af i Ferrosan-Gruppen. I perioden fra 1980’erne til 1995 var de store virksomheder meget interesserede i at få ny teknologi til deres porteføljer, som de kunne arbejde videre med, fortæller han. Det ændrede sig.

”Mens vi forskede i og udviklede på de lange projekter, ville jeg meget gerne have haft et ben, hvor vi tjente penge forholdsvis hurtigt ved at gå ind i nogle orphan drug-projekter, som vi kunne få på markedet og bygge en platform ud fra,” siger han. 

Nichestatus til vaccinebatteri 

I dag er Asger Aamund bestyrelsesformand i ”sit” andet biotekselskab, Bavarian Nordic. Han ser fremover muligheder for, at selskabet kommer ind i myndighedernes varme med lægemidler, der kan få orphan drug-status.

”Det vaccinebatteri, vi har, adresserer en lang række cancerformer. Specielt den sidste, kaldet CV301. Hvis der er hul igennem og det virker, kan jeg helt klart garantere, at vi vil gå ind i det. Hvis vi kan få orphan drug-status, vil vi ansøge om al den støtte, vi kan få. Det vil også være i myndighedernes interesse, at man har lægemidler til nogle smalle kræftformer,” siger han.

CV301 er en cancervaccinekandidat, som Bavarian Nordic i oktober 2011 opnåede rettigheder til. Kandidaten er i fase 2 og henvender sig til en række kræftformer, blandt andet bryst-, lunge- og æggestokkræft, men også nogle mere sjældne former for kræft.

Skulle sikre solid platform

Hvis Neurosearch i tide var gået ind i orphan drugs og havde haft succes med det, tror den tidligere bestyrelsesformand i Neurosearch på, at det havde været en genvej til at tjene de nødvendige penge.

”Vi manglede et indtjeningsgear. Bare med 200-300 mio. kr. om året ville det hele have kørt godt. Hvis vi havde haft to-tre orphan drugs på markedet i dag, havde Neurosearch været en selvbærende, profitabel virksomhed, som kunne klare sig selv og kunne få tilskud til sin forskning af store internationale partnerskaber,” siger han og tilføjer:

”Et effektivt biotekselskab, som er mindre og har færre penge, vil være i stand til at kunne præsentere resultater, som gør, at de kan få mere funding. Dér ligger en niche for små og effektive selskaber.”

Læs også: Nichemedicin baner vej for presset biotek

I Neurosearchs næsten 23 år lange historie har selskabet endnu ikke fået et lægemiddel på markedet.

"Det viste sig, at det var nogle af de vanskeligste udviklingsområder overhovedet, for det er svært at se de præcise virkninger inden for centralnervesystemet. Samtidig begyndte myndighederne at skærpe kravene til bivirkningsprofilen meget voldsomt. Så succesraten inden for nye CNS-produkter var meget lav,” siger Asger Aamund.

I selskabets senere levetid har man forsøgt sig med lægemidler til de sjældne sygdomme, men Asger Aamund mener, at Neurosearch skulle være begyndt langt tidligere.  Det er, pointerer han, lidt nemmere med orphan drugs, fordi myndighederne accepterer bivirkninger og kortere udviklingstider.

 

 

Mere fra MedWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MedWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier