Medie: Patienter oplever udfordringer med at få Wegovy i USA

Apotekerkæden Walgreens har fredag over for Reuters bekræftet, at den oplever udfordringer med at forsyne kunderne med de ønskede doser af Novo Nordisks middel til behandling af fedme.
Foto: Jim Vondruska
Foto: Jim Vondruska
AF MARKETWIRE

Flere amerikanske patienter, som tager de højeste doser af Wegovy, Novo Nordisks middel til behandling af fedme, oplever udfordringer med at indløse deres recepter på apotekerne i USA.

Det skriver Reuters efter samtaler med otte læger forskellige steder i andet.

Wegovy indgives en gang om ugen via injektion, og midlets store effekt med tab på op mod 15 pct. af kropsvægten hos patienterne har gjort det meget populært i USA, hvor 115 mio. amerikanere betegnes som overvægtige.

Novo Nordisk har tidligere meldt ud, at selskabet ville reducere leverancen af Wegovy i de laveste af de fem tilgængelige doser, startdoserne, for at sikre tilgængeligheden af midlet for eksisterende patienter, men koncernen oplyser fredag til Reuters, at der ikke er udfordringer med de højere doser.

Apotekerkæden Walgreens, en af de største i USA, har dog fredag over for Reuters bekræftet, at den oplever udfordringer med at forsyne kunderne med de højere doser.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu


Læs også