Zealand Pharma har sat gang i aktieemission

Det danske biotekselskab udbyder ca. 6,5 mio. nye aktier, der er rettet mod institutionelle og professionelle investorer.
Foto: Zealand Pharma / Pr
Foto: Zealand Pharma / Pr
Af Marketwire

Zealand Pharma har annonceret, at selskabet går i gang med en rettet emission af ca. 6,5 mio. nye aktier gennem en accelereret bookbuilding.

Det fremgår af en fondsbørsmeddelelse torsdag eftermiddag.

Emissionen vil blive rettet mod visse institutionelle og professionelle investorer, og vil gå i gang med det samme, oplyser selskabet.

Sælges de udbudte aktier til torsdagens lukkekurs på 240,60 kr., vil det give et bruttoprovenu på knap 1,6 mia. kr.

Nettoprovenuet vil blive brugt på fortsat udvikling af Zealand Pharmas egen pipeline samt af styrke selskabets kapitalgrundlag. Med emissionen venter Zealand Pharma at have tilstrækkelig kapital indtil midten af 2026.

Zealand Pharma oplyser, at emissionen vil gå i gang med det samme og kan være afsluttet når som helst.

Det endelige prospekt ventes offentliggjort 3. april.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også