Amerikanere må ikke længere købe Novo Nordisk-middel i canadisk provins

”Vi ønsker ikke at blive en leverandør til det amerikanske marked,” siger sundhedsminister i canadisk provins.
Foto: Ida Marie Odgaard
Foto: Ida Marie Odgaard
af marketwire

Den canadiske provins British Columbias myndigheder er på vej med et forbud mod at sælge Novo Nordisks Ozempic til borgere fra nabolandet mod syd, USA.

Det skriver The Wall Street Journal.

”Vi sikrer den fortsatte tilgængelighed af Ozempic. Vi ønsker ikke at blive en leverandør til det amerikanske marked,” siger Adrian Dix, sundhedsminister i British Columbia.

Beslutningen skyldes behovet for at sikre midlet til canadiske patienter, efter at amerikanere med ønske om at tabe sig i vægt tilsyneladende er valfartet nordpå for at få fat på præparatet, da der er begrænsninger i forsyningen i USA.

Ozempic anvendes og blev først godkendt til behandling af diabetes type-2, men er siden godkendt under navnet Wegovy til behandling af fedme i USA. I Canada er det endnu ikke godkendt til behandling af overvægt.

Novo Nordisk har ikke umiddelbart kommenteret oplysningerne over for The Wall Street Journal.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også