Bridgebio løftet af rygter om opkøbsinteresse
Amerikanske Bridgebio Pharma steg fredag i eftermarkedet med 11,8 pct. efter forlydender om, at flere større medicinalvirksomheder er i interesseret i at overtage biotekselskabet, som udvikler behandlinger mod genetiske lidelser.
Aktien steg i forvejen med 9,7 pct. i den normale børstid, ligesom aktien torsdag steg med 5,8 pct.
Handlen blev i starten af eftermarkedsperioden fredag suspenderet på grund af rygterne.
Det er Bloomberg News, som på baggrund af unavngivne kilder kan fortælle, at der er interesse for et opkøb blandt store medicinalnavne, men aktien er allerede steget med 95 pct. i år, hvilket har sendt markedsværdien af Bridgebio op til 2,4 mia. dollar.
Biobridge er ikke vendt tilbage efter Bloomberg News’ henvendelser om en kommentar til oplysningerne.