Sygeforsikringen Danmark overvejer at sløjfe tilskud til fedmemedicin fra Novo Nordisk

Sygeforsikringen Danmark overvejer at lukke for tilskudskassen til det dyre medikament Wegovy, som Novo Nordisk står bag.
Foto: Tidsvilde Stine/Ritzau Scanpix
Foto: Tidsvilde Stine/Ritzau Scanpix
af ritzau

Fra tidligst 1. januar 2024 kan man måske ikke længere få tilskud til vægttabsmedicinen Wegovy fra Sygeforsikringen Danmark.

Det siger direktør for Sygeforsikringen Danmark Allan Luplau til DR.

”Vi har registreret en stigende efterspørgsel på at få tilskud til vægttabsmedicin. Hvis det fortsætter i samme omfang, kan vi se frem til, at vores udgifter til medicin stiger markant.”

”Det kan betyde, at vi skal reducere eller helt fjerne tilskuddet,” siger han.

De seneste tal, DR har fået oplyst, viser, at 16.593 borgere i januar indløste en recept på medikamentet.

Årligt koster det mellem 17.000 og 31.000 kroner at bruge Wegovy. Alt efter, hvilken gruppe man tilhører i Sygeforsikringen Danmark, kan man få 25-50 procent i tilskud.

Det kræver en recept fra lægen at få medicinen, der skal hjælpe svært overvægtige med at tabe sig.

Midlet er godkendt til behandling af personer med et bmi over 30 eller et bmi på 27 i kombination med følgesygdomme som blandt andet diabetes.

Ifølge Indsatser for Rationel Farmakoterapi (IRF) i Sundhedsstyrelsen, ventes vægttab generelt kun at kunne fastholdes, så længe behandlingen med Wegovy pågår.

”På samfundsniveau er der således tale om en stor blivende udgift, hvis en stor gruppe mennesker med svær overvægt skal have præparatet,” skriver IRF i sin vurdering.

Forskningen viser, at midlet kan gøre det væsentligt nemmere for overvægtige at tabe sig.

Det er dog ikke uden risiko.

Bivirkninger viser sig i symptomer som mavesmerter, kvalme, diarré, forstoppelse og opkast.

Lægemiddelstyrelsen har afvist at give offentligt tilskud til medicinen.

Det er Novo Nordisk, som står bag medikamentet med det aktive stof semaglutid. Det fås som penne, patienten sprøjter ind under huden en gang om ugen. Det virker ved at mindske fornemmelsen af sult.

Fedmemedikamentet er også tilgængeligt i USA

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også