Genmab har siden pandemien givet medarbejdere en månedlig fridag, mens Novo Nordisk i september valgte at fremrykke selskabets planlagte lønregulering for alle 50.000 ansatte. I sidste uge lød det så også fra Bavarian Nordic, at selskabet har givet sine medarbejdere fire dages ekstra ferie efter et travlt år.

Spørger man Kim Staack Nielsen, der er adm. direktør i Dansk HR, Danmarks største interesseorganisation og faglige netværk for HR-ansatte, kan der være flere årsager til de milde gaver fra nogle af landets største medicinal- og biotekselskaber.

Han peger på, at den meget lave ledighed har skærpet kampen om de specialiserede medarbejdere, og at medarbejderne, der i øjeblikket rammes af inflation, i højere grad end tidligere kan lokkes til at skifte job på grund af en lønstigning.

”Kampen om de gode hoveder foregår på flere forskellige niveauer,” siger Kim Staack Nielsen og tilføjer:

”Stigende inflation og rentestigninger gør, at de veluddannede specialiserede medarbejdere, som virksomhederne efterspørger, er lettere at flytte i dag end tidligere.”

”Den anden del er, at der er kommet en større konkurrence på personalegoder, så virksomhederne kigger også på, hvor personalegoderne har størst værdi,” siger Kim Staack Nielsen.

Han peger på, at nogen personalegoder, som en god kantine, af mange medarbejdere anses som neutrale – fordi det er noget medarbejderne i dag forventer som et grundvilkår – mens andre goder, som ekstra fridage, kan være med til at rykke medarbejdere til nye job.

”Forhold hvor eksempelvis løn spiller ind begynder at være mere synlige, men der er også andre perspektiver, der fylder, som hybridarbejdspladser og ESG-mål,” siger Kim Staack Nielsen.

Corona-efterslæb

Kim Staack Nielsen peger samtidig på, at der i kølvandet på corona er opstået et større behov blandt mange medarbejdere for at skrue ned for arbejdsintensiteten.

Han henviser samtidig til, at ferieturismen i sommeren 2023 forventes at komme tilbage på niveauet fra før corona, og at fænomenet ”quiet quitting”, der handler om at yde en minimumsindsats på arbejdspladsen, er vundet frem efter pandemien.

”Hvis det holder stik, er der åbenbart en form for efterslæb på det pres, som nogle virksomheder være involveret i, og ”quiet quitting” er jo et begreb, som giver udtryk for, at vi ser nogle medarbejdere, der har været hårdt pressede under coronaen i 2021 og som i høj grad forsøger at finde frirum,” siger Kim Staack Nielsen og tilføjer:

”Frirum kan enten være ved at arbejde mindre, tage mindre overarbejde eller eksempelvis tage flere ferie/fridage. Vi ser, at virksomheder spiller ud med, at fleksibilitet i jobbet giver mulighed for hjemmearbejdspladser og hybridarbejdspladser og mulighed for måske at have nye typer ferie/fridage.”

Spørger man Kim Staack Nielsen, vil tendensen fortsætte så længe konkurrencen om specialiseret arbejdskraft er hård, og derfor forventer han, at danske virksomheder, ikke mindst inden for life science, vil forsætte med at bringe øget fleksibilitet i spil for at holde på medarbejderne.

”Det er jeg slet ikke i tvivl om. Rigtigt mange danske og udenlandske virksomheder har fundet ud af, at det godt kan lade sig gøre at have en dansk ingeniør til at arbejde tre uger i Helsingør og en uge på kontoret i Paris. Det var næsten utænkeligt for en franske virksomhed for fem år siden,” siger Kim Staack Nielsen.