Professor: Fremtiden for migrænebehandling tilhører CGRP-midler

Professor Jes Olesen, der er en af forskerne bag opdagelsen af de CGRP-receptor, der i dag er blevet et yndet mål for moderne migrænebehandling, forudser, at midlerne i fremtiden vil blive førstevalget efter håndkøbsmedicin.
Professor og neurolog Jes Olesens forskning har været medvirkende til det gennembrud i migrænebehandlingen, som er sket de seneste år med introduktionen af de såkaldte CGRP-hæmmere. | Foto: Rigshospitalet / PR
Professor og neurolog Jes Olesens forskning har været medvirkende til det gennembrud i migrænebehandlingen, som er sket de seneste år med introduktionen af de såkaldte CGRP-hæmmere. | Foto: Rigshospitalet / PR

Den nyeste generation af lægemidler mod migræner - herunder Lundbecks Vyepti - vil i fremtiden blive førstevalget for behandling, når håndkøbsmedicin ikke har nogen effekt.

Det forudser professor og neurolog Jes Olesen, hvis forskning har været medvirkende til det gennembrud i migrænebehandlingen, som er sket de seneste år med introduktionen af de såkaldte CGRP-hæmmere, der som de første skræddersyede midler mod sygdommen kan forebygge og ikke kun anfaldsbehandle migræne.

Det siger professoren til Medicinsk Tidsskrift - blandt andet ud fra den vurdering, at de nyere behandlinger har en mere fordelagtig bivirkningsprofil.

”På lang sigt tror jeg, at CGRP skal bytte plads med triptaner (det aktuelle førstevalg efter håndkøbsmedicin, red.) , så det bliver first drug of choice til migræne netop på grund af bivirkningsbilledet,” siger han.

Blandt de nyere CGRP-hæmmere findes foruden Lundbecks Vyepti også midler fra blandt andre Amgen, Novartis, Teva og Eli Lilly. For nylig entrerede Pfizer også markedet, da selskabet opkøbte Biohaven, der står bag lægemidlet Nurtec, der var den første godkendte CGRP-hæmmer i tabletform.

Pfizer bruger mere end 80 mia. kr. på kæmpeopkøb af migræneselskab

Lundbeck vil teste migrænemiddel i direkte sammenligning med konkurrenter

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også