Brain+ i vejret efter tidligere end ventet produktlancering

Brain+ vil lancere sit første demensprodukt i Danmark i fjerde kvartal af 2022, hvilket får selskabet til at stige med over 23 pct.
Brain+, her ved sin børsnotering, stiger efter at have fremrykket sin forventede lanceringsdato af en behandling mod demens. | Foto: Asger Frisgård / Brain+ / PR
Brain+, her ved sin børsnotering, stiger efter at have fremrykket sin forventede lanceringsdato af en behandling mod demens. | Foto: Asger Frisgård / Brain+ / PR
af marketwire

Brain+ brager frem i et ganske rødt marked mandag, efter at selskabet fredag offentliggjorde en lancering af sit første demensprodukt i Danmark i fjerde kvartal af 2022.

Det sender selskabet, der er børsnoteret på Nasdaqs minibørs First North, i vejret med mere end 23 pct. til 2,67 kr. Den tocifrede stigning følger et plus på 8 pct. fredag.

Brain+ udvikler digitale behandlingsformer til demens og Alzheimer.

Lanceringen af demensproduktet sker tre år før den oprindelige plan. Der er tale om det digitale værktøj Therapist Companion til forløb med Cognitive Stimulation Therapy.

Brain+ venter således at lancere sit produkt herhjemme i slutningen af 2022 og allerede i 2023 udvide til Tyskland. Tidligere var lanceringen ventet i 2025 for begge lande.

Alene i Danmark venter selskabets administrerende direktør, Kim Baden-Kristensen, et potentiale til 200 mio. kr.

Digitalt Alzheimers-selskab fremrykker lancering – første produkt klar i år

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også