MedWatch

Sydbank: Fejlet studie med Vyepti øger usikkerheden

Markedet reagerer onsdag morgen på information, der er kommet frem med Lundbecks kvartalsregnskab, om et forfejlet studie af migrænemidlet Vyepti, mener Sydbanks analytiker.

Foto: Jens Dresling

Lundbeck er onsdag morgen i modvind på børsen i København efter et ellers flot regnskab for andet kvartal, der også er baggrunden for den opjustering, som medicinalselskabet leverede i sidste uge.

Årsagen til det skal findes i oplysningen i regnskabet om et fejlet studie i Kina med væksthåbet Vyepti.

”Det er et lille studie, og det kommende Sunrise-studie er meget større, men jeg tror da gerne, at Lundbeck havde været det her foruden. Det gør ikke usikkerheden mindre, at man ikke nåede det primære endepunkt,” siger Søren Løntoft Hansen, der er senioranalytiker hos Sydbank, til Marketwire.

Det er det såkaldte Sunlight-studie, der potentielt kunne have givet en hurtigere vej til en niche på markedet i Kina, der ikke kunne demonstrere en statistisk signifikant adskillelse fra placebogruppen.

Studiet var designet til at undersøge effekten af Vyepti hos patienter med migræne og hovedpine forårsaget af overforbrug af medicin - såkaldt medical overuse headache (MOH).

Lundbecks B-aktie falder med 4,2 pct. til 32,16 kr. efter kort tids handel onsdag.

Mere fra MedWatch

Lundbeckfonden ser mulighed for børsnotering af Ferrosan om fem år

Hvis væksten fortsætter for Ferrosan Medical Devices kan medicoselskabet være klar til en børsnotering inden for en femårig tidshorisont, vurderer Arne Due-Hansen, chef for strategiske investeringer i Lundbeckfonden. Fonden har netop annonceret købet af medicoselskabet sammen med ATP og Kirk Kapital.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MedWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier