MedWatch

Bavarian og Siga går frem efter amerikansk kriseerklæring

De amerikanske sundhedsmyndigheder erklærede torsdag udbruddet af abekopper for en folkesundhedskrise.

Foto: Bavarian Nordic / PR

Bavarian Nordics amerikanske notering har torsdag vendt fald til plus, efter at de amerikanske sundhedsmyndigheder har erklæret udbruddet af abekopper for en folkesundhedskrise.

ADR-aktien stiger 3,2 pct. til 18,86 dollar - svarende til 136,91 kr.

Også Amerikanske Siga Technologies, der ligesom det danske selskab udvikler medicin til behandling af kopper, brager op.

Aktien stiger 9,1 pct. til 19,95 dollar.

Bavarian Nordic har som det eneste selskab en myndighedsgodkendt vaccine til behandling af abekopper. De amerikanske myndigheder har indtil videre bestilt flere mio. doser af vaccinen Jynneos.

Kriseerklæringen giver ifølge Bloomberg News det amerikanske sundhedsvæsen adgang til flere midler til behandling og udvikling af medicin.

Siga står bag den flydende koppemedicin Tpoxx, der er godkendt af de amerikanske sundhedsmyndigheder.

Fødevare- og lægemiddelstyrelsen i USA, FDA, efterlyste dog i sidste uge mere data om koppemedicinen.

Og torsdag har myndighederne meddelt, at den planlægger kliniske forsøg med Tpoxx.

”Der er for nuværende ingen menneskedata, der beviser effektiviteten ved Tpoxx til behandling af abekopper eller sikkerheden og den farmakokinetiske (hvordan kroppen reagerer på midlet, red.) profil,” lød konklusionen fra FDA’s undersøgelse sidste uge.

USA erklærer abekopper for folkesundhedskrise

Internationale konflikter presser Novo Nordisk

ALK opjusterer forventninger til 2022

Mere fra MedWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MedWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier