MedWatch

Roche så højere efterspørgsel på tværs af porteføljen i første halvår

Schweiziske Roche opnåede i årets første halvår en omsætning, der lå en smule over analytikernes forventninger. Medicinalkoncernen annoncerer samtidig udskiftning i toppen.

Foto: Arnd Wiegmann/Reuters/Ritzau Scanpix

Den schweiziske medicinalkoncern Roche oplevede i første halvår af 2022 en stigende efterspørgsel på flere af sine lægemidler. Samtidig var kvartalet understøttet af en fortsat høj efterspørgsel på produkter til test af covid-19.

Det skriver medicinalselskabet i sit regnskab torsdag morgen.

Salget i Roches division for lægemidler øgede i halvåret med 3 pct. Væksten var blandt andet drevet af en højere efterspørgsel på Roches blødermiddel Hemlibra, der er en konkurrent til danske Novo Nordisks Novoseven.

I divisionen for diagnosticering øgede salget med 11 pct., understøttet af et øget salg af produkter relateret til covid-19 samt en stigning i rutinemæssige coronatest på tværs af Roches markeder. Salget af antigentest, som blandt andet bruges til selvtest, udgjorde alene 3,1 mia. schweizerfranc mod 2,5 mia. schweizerfranc i første halvår af 2021.

Efterspørgslen på testprodukter ventes dog at falde i andet halvår.

Samlet omsatte Roche i årets seks første måneder for 32,30 mia. schweizerfranc. Her ventede analytikere adspurgt af Bloomberg News til sammenligning et salg på 31,89 mia. schweizerfranc.

Salget af lægemidler udgjorde 22,35 mia. schweizerfranc, og salget af diagnosticeringsprodukter bidrog med 9,95 mia. schweizerfranc.

Hemlibra-salget løb op i 1,83 mia. schweizerfranc, svarende til en vækst på 30 pct.

Desuden meddeler Roche, at Thomas Schinecker fra 15. marts vil overtage posten som topchef i koncernen. Nuværende administrerende direktør Severin Schwan ventes i stedet udpeget som bestyrelsesformand.

Mere fra MedWatch

Læs også

Seneste nyt

MedWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier