MedWatch

Amerikansk forskningsinstitut: Wegovy kan blive førstevalg i USA, men det er dyrt

Ifølge The Institute for Clinical and Economic Review, Icer, er viser Wegovy god effekt. Men de positive effekter står ikke alene.

Foto: Novo Nordisk / PR

Novo Nordisk nye middel til behandling af fedme, Wegowy, er ”et fremskridt” i forhold til omfanget af vægttab i behandlingen af fedme, men prisen på lægemidlet ligger i den høje ende og kan ikke retfærdiggøres.

Det er konklusionen i et udkast til en rapport fra The Institute for Clinical and Economic Review, Icer, som er et uafhængigt forskningsinstitut i USA, der vurderer effektiviteten af nye lægemidler.

”Der var også erkendelse af, at tilføjelsen af medicin, såsom GLP-1-receptoragonisterne, repræsenterer et skridt fremad i omfanget af opnået vægttab, men de virker ikke for alle, og det opnåede vægttab er stadig mindre end det, der er set til fedmekirurgi for mange individuelle patienter,” hedder det.

I analysen finder instituttet, at Wegovy sammen med midlet Qysmia fra Vivus var den behandling ud af fire undersøgte, som gav de største vægttab.

Samtidig fremhæves Novo Nordisks middel som det med færrest ophørte behandlinger, ligesom Wegovy og Saxenda, der også er et fedmemiddel fra Novo Nordisk, kan have positive effekter i forhold til kardiovaskulære lidelser.

Men de positive effekter står ikke alene, mener Icer.

”Endelig erkendes det, at de fleste patienter vil kræve kronisk anvendelse for at opretholde det opnåede vægttab, ikke ulig behovet for at bruge medicin til at håndtere diabetes, men der var bekymring for sikkerheden ved langtidsbrug og patienternes vilje til at forblive på terapi i mange år, især hvis det kræver betydelige egenomkostninger for den enkelte.”

Og den vurdering suppleres med den mere konkrete konklusion:

”Omkostningseffektiviteten af behandling af fedme med Semaglutid eller Liraglutid hos patienter uden diabetes oversteg de almindeligt anvendte tærskler.”

Samlet set vurderes Wegovy dog at være mere effektiv end livsstilsændringer, og det samme gælder for Saxenda. Så har man råd, eller har man en sygeforsikring, synes Wegovy at være et godt alternativ.

Det fjerde middel i analysen er Contrave fra Currax Pharmaceuticals. Både Qysmia og Contrave anses i rapporten for at være mere ”omkostningseffektive” end livsstilsændringer alene.

Mere fra MedWatch

Her er de vigtigste nyheder fra MedWatch i uge 33

Tirsdag, onsdag og torsdag stod i regnskabernes tegn. Tirsdag morgen nedjusterede Demant, onsdag kom Lundbeck og Coloplast med kvartalstal, og torsdag valgte GN, ligesom konkurrenterne, også at nedjustere. Gik du glip af noget?

Læs også

Seneste nyt

MedWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier