MedWatch

Sydbank om fase 3-data fra Lundbeck: Meget positivt

Resultatet af Lundbecks fase 3-studie med lægemidlet Brexpiprazol mod agitation er meget positivt, lyder vurderingen fra Søren Løntoft Hansen, senioranalytiker hos Sydbank.

Foto: Martin Lehmann

Det er rigtig gode data, der er kommet fra Lundbecks fase 3-studie af lægemidlet Brexpiprazol i behandling af agitation - eller vredesudbrud - hos Alzheimers-patienter. Det kan sende aktien op med en tocifret procentuel stigning fra åbningen.

Det vurderer Søren Løntoft Hansen, der er senioranalytiker hos Sydbank.

”Det er meget, meget positivt. Investorerne har higet efter positive toplinjeresultater. Det her er i en indikation, hvor der ikke er nogen behandling og som meget ofte optræder i forbindelse med Alzheimers,” siger Søren Løntoft Hansen.

Brexpiprazol markedsføres allerede af Lundbeck til behandling af skizofreni og depression under navnet Rexulti. Kan lægemidlet også blive godkendt til behandling af agitation hos patienter, er der kæmpe potentiale, lyder det fra Søren Løntoft Hansen.

”Det kan åbne et marked, der alene for Rexulti rummer blockbuster-potentiale ud over den indikation, som Rexulti er godkendt til,” siger Sydbank-analytikeren.

Et ”blockbuster” er et middel med en omsætning på over 1 mia. dollar om året.

Mere fra MedWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MedWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier