MedWatch

Ejere slipper tøjlerne – ny topchef fundet til Macure Pharma

De to ejere i Macure Pharma træder tilbage fra ledelsen af selskabet, og overlader rollen som adm. direktør til Henrik Hansen.

Foto: Lukas Barth/Reuters/Ritzau Scanpix

Det københavnske medicinalselskab Macure Pharma har fået ny topchef. De to ejere, der hidtidigt har fungeret som selskabets øverste ledelse, træder tilbage, og efterlader styrepinden til Henrik Hansen, der tidligere har bestredet stillinger i UCB og Bayer.

Det skriver selskabet på Linkedin.

”Henrik Hansen har stor erfaring fra etablerede medicinalvirksomheder som UCB og Bayer og bringer stærk ledelseserfaring og en imponerende track record fra international forretning til Macure,” skriver Macure Pharma i et opslag på Linkedin.

De to ejere af Macure Pharma, Mads Henningsen og Lars Poulsen, vil fortsat deltage i driften af virksomheden, men vil fremadrettet primært fokusere på at udvikle Macures internationale position, lyder det på det sociale medie.

Macure Pharma fokuserer på produktopkøb eller indlicensering af hospitalslægemidler, mens selskabet også udbyder medicinske produkter fra andre selskaber på markedet. Derudover sælger Macure også genrikamedicin.

Mere fra MedWatch

Læs også

Seneste nyt

MedWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier