MedWatch

Sydbank: Muligt at flere vaccineordrer til Bavarian Nordic vil følge

Øget opmærksomhed på abekopper som fælge af flere smittetilfælde i Europa og USA kan føre til flere ordre på Bavarian Nordics vaccine Imvanex, forudser Sydbank-analytiker.

Foto: Philip Davali/Ekstra Bladet, Philip Davali

En vaccinekontrakt til Bavarian Nordic er torsdag med til at sende aktien i vejret, efter at et unavngivet europæisk land har bestilt en ordre af vaccinen Imvanex mod abekopper.

Aktien stiger hen over middag med 20,3 pct. til 170,05 kr.

Sydbank ser positivt på den indgåede kontrakt med Bavarian om vaccineordren, selv om det må ventes at være en beskeden ordrestørrelse, eftersom selskabet fastholder sin forventninger til 2022, skriver senioranalytiker i Sydbank Søren Løntoft Hansen i en analyse.

Det er for nuværende svært at vurdere, hvor stor effekt smitteudbruddet, der indtil videre er registreret i Portugal, Spanien, Storbritannien, USA og Sverige, vil have for Bavarian.

”Vi vil dog ikke udelukke, at flere lande i den kommende tid vil indgå kontrakt med Bavarian i forhold til at sikre et beredskab, hvis smitten i Europa og USA fortsætter,” fremgår det af analysen.

Bavarian har som det eneste selskab en myndighedsgodkendt vaccine mod abekopper. I forbindelse med godkendelsen fra den amerikanske fødevare- og lægemiddelstyrelse, FDA, i september 2019 blev topsalgspotentialet for vaccinen opgjort til 65 mio. dollar.

Smitteudbruddet kan ifølge Sydbank øge bevidstheden om vaccinen, der foruden navnet Imvanex også markedsføres under navnet Junneos, og dermed udfolde salgspotentialet.

Mere fra MedWatch

Læs også

Seneste nyt

MedWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier