
ALK-Abelló håber, at selskabets nyslåede partner i Indien, Dr. Reddy’s Laboratories, vil kunne lancere selskabets husstøvmidetablet i 2025 eller 2026.
Partneraftalen er indgået i første kvartal og involverer en mindre forudbetaling fra Dr. Reddy’s til ALK samt en milepælsbetaling, hvis produktet godkendes.
Samlet skal Dr. Reddy’s stå for registrering, import og salg af husstøvmidetabletten.
”Det er en aftale, som minder om aftalen, vi har i Japan med Torii. Det vil sige, vi har fået en partner, som klart er et af de største selskaber på det indiske marked,” siger Carsten Hellmann og uddyber:
”Så vi forventer om nogle år - i 2025 eller 2026 - at de kan komme i gang på det indiske marked, og så er det også et marked for ALK”.
Hvad potentialet er i Indien, ønsker ALK-topchefen ikke at gå nærmere i detaljer med.
Mere fra MedWatch
Analytikere ser købere til GN men tvivler på et salg
Med en lav værdiansættelse, en høj strukturel værdi og ingen dominerende aktionærer giver det god mening, hvis internationale kapitalfonde og industrielle spillere lige nu lurer på at købe høre- og lydkoncernen GN Store Nord, mener to analytikere, men om det reelt kommer til at ske, tvivler de dog på.