
Amerikanske Moderna slog forventningerne i markedet klart med sit salg i første kvartal.
Og det var da hovedsageligt covid-19-vaccinerne, der solgte i januar, februar og marts.
Her solgte Moderna for samlet 6,07 mia. dollar mod ventet 4,71 mia. dollar blandt analytikerne ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News.
Salg af covid-19-vacciner stod for 5,93 mia. dollar af den samlede omsætning.
Indtjeningen per aktie voksede i kvartalet til 8,58 dollar fra 2,84 dollar i første kvartal sidste år.
Ifølge Factset var konsensus her 5,37 dollar.
Et svagt punkt i regnskabet var dog de samlede driftsomkostninger, der blev 1,84 mia. dollar mod ventet 1,58 mia. dollar.
Investorerne tager dog primært positivt i mod regnskabet og sender Moderna-aktien op med 4,3 pct. til 152,81 dollar i det amerikanske formarked onsdag.