MedWatch

Novo regner ikke med at lægemidler omfattes af russiske sanktioner

Efter russiske styrker er trængt ind i Ukraine fra flere sider, er Novo Nordisk bekymret for sine medarbejdere i landet.

Foto: Novo Nordisk / PR

Rettet kl. 16.19 - Det fremgik tidligere af artiklen, at Novo Nordisk ikke har lukket dets kontor i hovedstaden Kiev. Dette er ikke korrekt. Kontoret er lukket torsdag, oplyser medicinalselskabet til MedWatch. MedWatch beklager fejlen.

Ruslands invasion af Ukraine skaber bekymring hos Novo Nordisk, der har cirka 100 medarbejdere i Ukraine og har været tilstede i landet siden 1993. Dertil kommer en større tilstedeværelse i Rusland, hvor selskabet har cirka 700 ansatte, og en fabrik i Kaluga-regionen i den vestlige del af Rusland.

Derfor holder selskabet vågent øje med udviklingen i de to lande og ikke mindst de ansattes situation.

”Vi er dybt bekymrede over angrebet på Ukraine, og vores tanker går til de berørte borgere i landet. Novo Nordisks fokus er på vores medarbejdere og deres familiers sikkerhed, og vi er i løbende kontakt med kontoret i Kiev. Som lægemiddelvirksomhed er vi ansvarlige for at levere livsvigtig medicin til patienter med kroniske sygdomme, og vi vil gøre alt for at opretholde forsyningen af medicin i landet,” skriver pressechef Mette Kruse Danielsen i en mail.

Hun oplyser, at der ikke er danskere, eller andre udenlandske statsborgere blandt de ansatte.

Angrebet ventes snarest at blive mødt med nye sanktioner fra både USA og EU, men hvis det sker, vil de formentlig ikke omfatte lægemidler, vurderer Novo Nordisk.

Selskabet åbnede sin fyldefabrik i Rusland i 2015, og har solgt medicin i landet siden 1924.

Omsætningsmæssigt er Rusland og Ukraine en lille del af Novos forretning.

EU-lande enige om sanktioner - vil ramme Ruslands handlekraft

Mere fra MedWatch

Finansdirektør forlader Virogates

Virogates’ finansdirektør vil af personlige årsager forfølge nye muligheder, og adm. direktør hos diagnostikselskabet Jakob Knudsen forstår, at hans afgående direktør ønsker at blive del af en større organisation.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MedWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier