Moderna satser på at udvikle alt-i-en-vaccine mod coronavirus og influenza
Amerikanske Moderna satser på at udvikle en alt-i-en-vaccine, der med ét årligt stik skal kunne afværge flere forskellige mutationer af coronavirus, samtidig med at den også beskytter mod andre virusser som influenza, skriver Dagbladet Børsen.
Håbet er, at den skal være klar til næste efterår.
“Det er nu, vi skal forberede os, og det er nu, vi skal udvikle. Da pandemien brød ud, kom det som et chok, og verden var ilde forberedt. Nu forbereder hele verdens regeringer sig på at beskytte deres befolkninger og samarbejder med os om at udvikle den bedst mulige vaccine, hvis den næste variant nu skulle være slem som for eksempel deltavarianten, der slog mange ihjel,” siger Dan Staner, der er direktør for Moderna i Europa, Mellemøsten og Afrika, til mediet.