MedWatch

Novak Djokovic og fruen har købt dansk coronaselskab

80 procent af aktierne i QuantBioRes, der udvikler en coronabehandling, ejes af Novak Djokovic og hans kone.

Verdensetteren i tennis, Novak Djokovic, har købt majoriteen af dansk coronaselskab. | Foto: MARTIN BUREAU/AFP / AFP

Den serbiske tennisspiller Novak Djokovic har sammen med sin kone, Jelena, investeret i og købt 80 procent af aktierne i det danske firma QuantBioRes.

QuantBioRes udvikler en behandling mod coronavirus. Det fortæller selskabets direktør, Ivan Loncarevic, i et interview med B.T.

"Firmaet er officielt registreret i juni 2020, men der har været et halvt års forberedelse, inden vi gik i gang, og vi udvikler behandling af coronavirus," siger Ivan Loncarevic til avisen.

De seneste uger har Novak Djokovic fået en del opmærksomhed, da der op til dette års Australian Open blev sat spørgsmålstegn ved, om verdensetteren kunne få lov til at deltage i grand slam-turneringen.

Djokovic er nemlig ikke vaccineret mod corona, som ellers er et krav for at få lov til at rejse ind i Australien.

I sidste ende fik Djokovic besked om at forlade landet, og derved har han ikke kunnet deltage i årets udgave af Australian Open, der startede tidligere denne uge.

Adspurgt, om QuantBioRes udvikler en vaccine mod corona, svarer direktøren, at selskabet intet har med vacciner at gøre.

"Vi er i stand til at designe en behandling, som kan blokere infektionsmekanismen mellem coronavirus og vores celler," forklarer han.

Den behandling, som QuantBioRes udvikler, er endnu ikke godkendt.

Til sommer vil behandlingen skulle gennemgå kliniske test i London, fortæller Ivan Loncarevic.

Til Reuters oplyser direktøren, at selskabet har lidt flere end ti forskere ansat i Danmark, Australien og Slovenien.

Fordi behandlingen endnu ikke er godkendt og på markedet, så har selskabet heller ikke noget at sælge. Det betyder, at der endnu ikke er indtægter.

I det regnskab, som QuantBioRes offentliggjorde i sommer, blev der udtrykt opbakning fra kapitalejerne, herunder Novak Djokovic.

"Kapitalejerne har tilkendegivet at ville understøtte den fortsatte udvikling for det kommende regnskabsår," stod der i regnskabet.

Ifølge Ivan Loncarevic er det hans netværk, som førte til, at Novak Djokovic og hans kone endte med at skyde penge i selskabet.

"Da jeg begyndte at arbejde med det, definerede jeg projektet, lagde en forretningsplan, forklarede hvem der skulle være med, hvad det kostede og udfærdigede et officielt dokument."

"Derefter sendte jeg det rundt til en række forskellige mennesker, jeg tænkte kunne være interesseret i at være involveret i sådan et projekt," siger han.

Det var så i den proces, at Djokovic-parret blev fristet til at blive en del af det danske projekt.

Corona har udfordret og skærpet centrale dele af BII-konceptet

 

Mere fra MedWatch

Her er de vigtigste nyheder fra MedWatch i uge 21

Et udbrud af abekopper giver travlhed hos Bavarian Nordic, der har opjusteret forventningerne til året efter stort salg. Og så har to markante danskere forladt deres stillinger hos Pfizer og Ascendis. Gik du glip af noget?

Analytikere ser købere til GN men tvivler på et salg

Med en lav værdiansættelse, en høj strukturel værdi og ingen dominerende aktionærer giver det god mening, hvis internationale kapitalfonde og industrielle spillere lige nu lurer på at købe høre- og lydkoncernen GN Store Nord, mener to analytikere, men om det reelt kommer til at ske, tvivler de dog på.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MedWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier