MedWatch

Sydbank: Positivt for Novo Nordisk med punktum for søgsmål

Novo Nordisk slipper fra milliardsøgsmål uden at erkende ansvar eller betale nogle penge. Det er positivt, mener Sydbanks Søren Løntoft Hansen.

Foto: Dorthe Bach

Medicinalselskabet Novo Nordisk har fredag afsluttet et søgsmål, hvor selskabet var anklaget for misinformation om prispres på insulinmarkedet i USA og betydningen af det på det fremtidige salg.

Sagen er blevet afsluttet gennem et forlig, hvor Novo Nordisk hverken betaler nogen penge eller erkender et ansvar. Medicinalselskabet har også gennem hele forløbet fastholdt sin uskyld.

”Forliget lægger simpelt hen op til, at man betaler de omkostninger, der er forbundet med sagen, og så går man hver til sit. Altså begge parter betaler deres andel,” forklarer Søren Løntoft Hansen, der er senioranalytiker hos Sydbank, til MarketWire.

”Ud fra det perspektiv er det jo alt andet lige positivt for Novo Nordisk, der ikke skal betale noget,” fortsætter han.

Novo Nordisk har også haft en lignende sag mod sig i USA, hvor en række pensionskasser ligeledes søgte erstatning for tab på handel med aktier, fordi de mente, at det danske selskab ikke havde informeret ordentligt om betydningen af prispresset på insulinmarkedet.

I den sag var de tidligere Novo-topfolk Lars Rebien Sørensen, Jesper Brandgaard og Jacob Riis også sagsøgt.

Sagen blev afgjort sidste år gennem et forlig, hvor Novo Nordisk i øvrigt heller ikke erkendte nogen form for ansvar eller skyld.

Selskabet skulle dog betale 100 mio. dollar i forliget. Beløbet blev dækket af en forsikring.

Novo Nordisk indgår forlig i dansk sag om vildledning af investorer

Mere fra MedWatch

Her er de vigtigste nyheder fra MedWatch i uge 21

Et udbrud af abekopper giver travlhed hos Bavarian Nordic, der har opjusteret forventningerne til året efter stort salg. Og så har to markante danskere forladt deres stillinger hos Pfizer og Ascendis. Gik du glip af noget?

Analytikere ser købere til GN men tvivler på et salg

Med en lav værdiansættelse, en høj strukturel værdi og ingen dominerende aktionærer giver det god mening, hvis internationale kapitalfonde og industrielle spillere lige nu lurer på at købe høre- og lydkoncernen GN Store Nord, mener to analytikere, men om det reelt kommer til at ske, tvivler de dog på.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MedWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier