
Lars Rasmussen skal fremover stå i spidsen for et nyt life science-råd, der skal styrke samarbejdet på tværs af sundhedssektoren.
Det skriver dagbladet Børsen.
Rådet, der er nedsat som en del af regeringens life science-strategi, vil båstå af repræsentanter fra industrien, sundhedssektoren, patientforeninger, fagforeninger, fonde samt uddannelsesinstitutioner.
Ét af formålene med rådet er at øge samspillet mellem virksomheder, sundhedsvæsen og patienter til gavn for alle, da patienter og sundhedsvæsen derved vil få adgang til de nyeste behandlinger, mens indstrien får et godt udstillingsvindue mod det globale marked.
“Det er en enormt eksportorienteret sektor, og rådet drejer lige fokus for de store, veletablerede virksomheder, så de husker på, hvor vigtigt hjemmemarkedet er,” siger Lars Rasmussen, til avisen.
Life science-rådet præsenteres formelt senere torsdag.