MedWatch

Bavarian venter at sælge nye aktier til 268 kr. per aktie

Ifølge mediet Bloomberg News har Bavarian Nordic allerede fundet købere til det lynsalg af nye aktier, der blev annonceret tidligere mandag.

Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Bavarian Nordic har fundet købere til det lynsalg af nye aktier, der blev annonceret tidligere mandag.

Det skriver Bloomberg News.

De nye aktier ventes ifølge mediet at blive solgt for 268 kr. pr. aktie, hvilket skal ses i forhold til selskabets lukkekurs på 278,60 kr. pr. aktie mandag, efter aktien var dalet 7,6 pct. dagen igennem.

Bavarian offentliggjorde tidligere mandag planerne om at sælge 6.373.680 nye aktier i en kapitalrejsning.

Det skulle gennemføres "i en privat placering rettet mod kvalificerede institutionelle og professionelle investorer i Danmark og i visse andre jurisdiktioner".

Det fremgår endnu ikke, hvem der har købt aktierne.

"Udbuddet åbner straks og forventer at lukke i dag. Udbudskursen fastsættes efter afslutning af den accelererede bookbuildingproces. Den endelige udbudskurs og antallet af nye aktier forventes offentliggjort hurtigst muligt herefter," lød det i meddelelsen tidligere mandag.

Udbuddet svarer til 9,94 pct. af Bavarian Nordics registrerede aktiekapital.

Udover finansiering af et afgørende fase 3-forsøg med Bavarian Nordics RSV-vaccinekandidat, MVA BN RSV, påtænkes provenuet anvendt til sikring af den strategiske fleksibilitet i forhold til eventuelle opkøb – og derudover til "generelle virksomhedsformål".

Sydbank-analytiker: Positivt at Bavarian Nordic-aktiesalg klares hurtigt

Bavarian åbner udbud af 6,37 mio. nye aktier i rettet emision – forventer resultat mandag

Bavarian Nordic-topchef: Kapitalforhøjelse vil skabe ro om partnerforhandlinger

Bavarian Nordic rykker RSV-vaccine i fase 3 for at undgå at sakke bagud 

Mere fra MedWatch

Pharmadanmark om massefyringer i Leo Pharma: En del af gamet

Onsdagens melding om, at Leo Pharma de næste to år samlet skal nedlægge 1000 stillinger, skriver sig ind i en række af massefyringer i branchen, der er sket de senere år. Industrien skriger imidlertid på arbejdskraft, og fagforeningen Pharmadanmark har af samme grund opfordret Leo Pharma til straks at lave en jobbørs.

Overvældende flertal blåstempler nye EMA-beføjelser

Europa-Parlamentet har, få måneder før de nye opgaver skal varetages, vedtaget stærkere beføjelser til overvågning til EU’s lægemiddelagentur, EMA. Medicinalsektoren skal forberede sig på i udgangspunktet at være uden for døren i arbejdet.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier