MedWatch

Ekspertpanel anbefaler MSD's covid-19-pille

Et panel bestående af eksperter har anbefalet de amerikanske sundhedsmyndigheder, FDA, at godkende en pille fra MSD til behandling af covid-19. Det skriver Bloomberg News.

Foto: Merck & Co Inc/Reuters/Ritzau Scanpix

Med et snævert flertal, 13 mod 10, har et panel bestående af eksperter anbefalet de amerikanske sundhedsmyndigheder, Food and Drug Administration, FDA, at godkende en antiviral pille fra MSD til behandling af covid-19.

Det skriver Bloomberg News.

Det øger sandsynligheden for, at midlet kan blive godkendt af FDA til behandling af patienter med høj risiko. Pillen, Molnupiravir, vurderes at være egnet til at behandle mild til moderat covid-19 i patienter med risiko for at udvikle alvorlig sygdom.

Med anbefalingen tirsdag konkluderer panelet, at pillens positive effekter vejer tungere end bivirkningerne.

I fredags kom det ellers frem, at den mulige pille til behandling af covid-19 ikke er nær så effektiv som oprindeligt troet.

I noterne til indstillingen til ekspertpanelet fremgik det nemlig, at et nyt og større studie i patienter afslørede, at pillen reducerede indlæggelser og død hos coronapatienter med 30 pct. sammenlignet med 48 pct. i et tidligere studie.

Medarbejderne hos FDA anså dog i noterne fortsat pillen for at være effektiv for patienter med øget risiko for alvorlig sygdom, men på den anden side advarede de også mod en række alvorlige bivirkninger, herunder fosterskader, forhøjede giftniveauer i knogler og led samt genetiske mutationer.

I eftermarkedet tirsdag steg MSD's aktie med 2,0 pct.

Mere fra MedWatch

Læs også

Seneste nyt

MedWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier