MedWatch

Ny coronapille kan blive godkendt i Europa inden jul

Mens smittetallene stiger, kan der være en pille på vej til behandling af coronapatienter hjemme.

Foto: Merck & Co Inc/Reuters/Ritzau Scanpix

Inden for få uger kan der komme en beslutning fra Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA), om hvorvidt det kan godkende en coronapille fra medicinalselskabet MSD.

Det meddeler agenturet tirsdag.

Pillen, der har fået navnet Lagevrio, er ved at blive vurderet af et udvalg i EMA.

"EMA vil vurdere fordele og ulemper ved Lagevrio inden for en forkortet periode og kan udsende en vurdering inden for nogle uger, hvis de indleverede data er tilstrækkeligt robuste og fuldendte," meddeler EMA.

EMA har også indledt en evaluering af selskabet Pfizers antivirale behandling, der ligeledes har fået opmærksomhed den seneste tid.

Begge piller regnes potentielt som vigtige skridt i kampen mod coronavirus.

Studier viser, at de på markant vis kan nedbringe risikoen for død og indlæggelse blandt udsatte patienter, hvis behandlingerne begyndes, ikke alt for længe efter at symptomer er begyndt.

Tidligere på måneden blev Storbritannien det første land i verden, der har godkendt coronapillen fra MSD.

Den er af britiske myndigheder godkendt til brug hos personer, der har mild til mellemsvær covid-19 og mindst en risikofaktor for at udvikle alvorlig sygdom.

Det kan for eksempel være overvægt, diabetes eller hjerteproblemer. Også alder kan være en faktor.

I sidste uge meddelte EMA, at det bakker op om såkaldt nødbrug af MSD's pille mod coronavirus.

EMA understregede i den forbindelse, at pillen endnu ikke er godkendt i EU.

Men agenturet har "givet anbefalinger", så enkelte EU-lande kan beslutte, om de vil anvende pillen i tilfælde af smittestigninger.

"EMA har udstedt denne anbefaling, så nationale myndigheder kan træffe en beslutning i forhold til tidlig brug af lægemidlet, inden det er godkendt til markedsføring (...)," lød det i en meddelelse fra EMA.

I Danmark ønsker regeringen og Folketinget at bruge 450 millioner kroner i år og næste år på de to piller, skrev Politiken i sidste uge.

EMA åbner for EU-landes nødbrug af MSDs pille mod corona

Regeringen har indgået aftale om køb af pille mod corona 

Mere fra MedWatch

Eir Ventures har rejst over 900 mio. kr.

Life science-fonden Eir Ventures gik sidste år i luften med et håb om at rejse 100 mio. euro inden for et år. Lidt over et år senere har fonden rejst 122,3 mio. euro, svarende til 900 mio. kr.

WSA taber en halv milliard kr. i 2021

Det fusionerede høreselskab WS Audiology kommer ud af 2021 med endnu et stort underskud. Til gengæld steg omsætningen organisk med 22 pct., mens EBITDA steg med 40 pct. i forhold til året før.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier