MedWatch

Lundbeckfonden vil have stærkere biotekselskaber i Danmark, men alternative modeller er mulige

Hos Lundbeckfonden ser chefen for biotekinvesteringer Christian Elling gerne, at flere af selskaberne bliver i Danmark og vokser sig store, men det betyder ikke, at de ikke eksempelvis kan lade sig børsnotere i USA.

Foto: Lundbeckfonden / PR

Når danske biotekselskaber når en vis størrelse, bliver væksten som regel suppleret af et købstilbud fra et større selskab, gerne i udlandet, og selvom der ikke er noget galt med den model, så ser chefen for Lundbeckfondens biotekinvesteringer, Christian Elling, gerne, at en større andel af selskaber bliver i Danmark og vokser yderligere.

Det skriver Finans.

Dermed ikke sagt, at det partout skal være med en børsnotering i Danmark og en udelukkende dansk tilgang, hvis det ikke er investorernes bedste interesse.

"Vi har i fonden en interesse i at se på, om der er nogle biotekselskaber, som måske skal have en anden retning. Der kan godt være andre løsninger end den traditionelle model, og det har vi jo set med Genmab og Ascendis Pharma, der stadig er store i Danmark," siger Christian Elling.

Genmab er i dag børsnoteret i både USA og Danmark med store afdelinger i Danmark, USA og Holland, mens Ascendis stadig er massivt til stede i Danmark på trods af, at virksomheden kun er noteret i USA.

Mere fra MedWatch

Magnus Heunicke er smittet med corona

Sundhedsminister Magnus Heunicke er i selvisolation i Bruxelles, efter at ministeren har fået et positivt svar på en coronatest. Han deltog i en julefrokost i Sundhedsministeriet i fredags, hvorfra der også er et andet smittetilfælde, men smittekilden er endnu ikke fastslået.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier