MedWatch

Pfizer og Moderna kan fordoble vaccinesalg i 2022

De to vaccineproducenter Pfizer/Biontech og Moderna kan generere mere end 90 mia. dollar i salg næste år, viser fremskrivninger fra selskabet Airfinity ifølge Financial Times.

Foto: Athit Perawongmetha/Reuters/Ritzau Scanpix

Optimistiske fremskrivninger viser, at de to vaccineproducenter Pfizer/Biontech og Moderna kan generere mere end 90 mia. dollar i salg næste år.

Det skriver Financial Times.

Ifølge Airfinity, der er et firma, som analyserer sundhedsdata, tyder det på, at de to RNA-producenter vil sidde på trefjerdedele af coronavaccinemarkedet uden for Kina i 2022.

Rivalerne Astrazeneca, Johnson & Johnson, Ruslands Sputnik V og nye aktører som Novavax udgør resten af markedet, der forventes at fordobles i værdi til 124 mia. dollar næste år.

Pfizer/Biontech og Moderna tippes henholdsvis til at sælge covid-19-vacciner til en værdi af 54,5 mia. dollar og 38,7 mia. dollars, ifølge Airfinity-data skriver Financial Times.

Det er langt højere end analytikernes konsensusestimater på henholdsvis 23,6 mia. dollar og 20 mia. dollar.

"Tallene er uden fortilfælde," siger Rasmus Bech Hansen, administrerende direktør i Airfinity, og fortsætter:

"Vi forventer fortsat høje salgsniveauer i 2022, da lande fortsat søger beskyttelse, og lav -og mellemindkomstlande søger lignende vaccinationsniveauer, som mange højindkomstlande allerede har opnået."

Andre analytikere udfordrer de høje salgsprognoser for næste år, men de fleste er enige om, at især Pfizer har domineret vaccineløbet mod corona og sandsynligvis vil konsolidere sin position i de kommende måneder.

Mere fra MedWatch

Læs også

Seneste nyt

MedWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier