
Spark Therapeutics, der er en del af Roche-familien, og det svenske biotekselskab Combigene har indgået en potentiel milliardaftale omkring Combigenes genterapi CG01.
For at få de eksklusive rettigheder til genterapien, lægger Spark Therapeutics 8,5 mio. dollar på disken her og nu, mens 50 mio. dollar kan følge i prækliniske- og kliniske milepælsbetalinger. Eksklusiv royalties af salget kan aftalen få en værdi på i alt 328,5 mio. dollar.
CG01 er målrettet behandlingsresistent fokal epilepsi, en form af sygdommen, der ifølge Combigene findes omkring 47.000 tilfælde af på tværs af USA, EU, Storbritannien, Kina samt Japan. På nuværende tidspunkt er terapien i den sene prækliniske udvikling.
Spark, der er specialiseret i genterapi, har først og fremmest gjort sig kendt på Luxturna, der er en behandling mod øjensygdommen retinal dystrofi, men har på det seneste også været ude og købe op.
Således kunne selskabet for knap en måned siden berette, at virksomheden havde købt en anden genterapi fra Neuexcell til behandling af Huntingtons sygdom.
Roche-datteren Spark indgår genterapiaftale inden for Huntingtons sygdom