
Novo Nordisks vægttabsmiddel Wegovy kan opnå dobbelt blockbuster status allerede næste år.
Sådan lyder det i en analyse fra Danske Bank, skriver PLX.AI.
En blockbuster er, når salget passerer 1 mia. dollar, og forudsigelsen er tæt på en fordobling af bankens seneste forventninger for midlet.
Salget af Wegovy er skudt i vejret i USA efter lanceringen af det nye middel, og selskabet har været udfordret i forhold til at følge med efterspørgslen.
Det kan der dog snart blive rettet op på, idet Novo Nordisk tirsdag informerede om, at selskabet har øget sin produktion af Wegovy, og at udbuddet kan være stabilt i begyndelsen af næste år.
Salget af Wegovy ventes ifølge Danske Bank at stige 11,9 pct. næste år, skriver PLX.AI.
Novo Nordisks aktie stiger onsdag 1,7 pct. til 638,10 kr.
Novo Nordisk forventer Wegovy-udbud stabiliseret senest i begyndelsen af 2022