MedWatch

Investorer spekulerer stadig i budkrig på Sobi

Børshuset SEB tvivler, men aktiemarkedet peger fortsat i retning af en budkrig om det svenske medicinalselskab.

Foto: John Ambrose / Sobi / PR

Mens aktiemarkedet fortsætter med at spekulere i en mulig budkrig om det svenske medicinalselskab Swedish Orphan Biotrium, Sobi, så ser børshuset SEB kun begrænset mulighed for, at industrielle aktører vil melde sig som interesserede.

Det fremgår af et telegram fra nyhedsbureauet Direkt.

Selv om der ifølge SEB kan høstes synergier på cirka 700 mio. svenske kr. ved at nedlægge funktionerne i hovedkontoret, og andre besparelser på 500 mio. svenske kr. ved eventuelt at nedlægge en række arbejdspladser i datterselskaber og inden for forskning og udvikling, så mener banken ikke, at det vil tiltrække industrielle spillere.

Aktiemarkedet er af en anden opfattelse.

I hvert fald ligger Sobi fredag eftermiddag 0,8 pct.. højere i 243,10 svenske kr., eller et stykke over det bud på 235 svenske kr., som kapitalfondene Advent og Aurora lagde på bordet torsdag via selskabet Agnafit Bidco. Torsdag steg aktien næsten 26 pct.

Sobis bestyrelse bakker fuldt op om tilbuddet, ligesom aktionærer som Investor AB og AP4, der til sammen ejer omkring 43 pct. af Sobi, begge har meddelt, at de agter at acceptere købstilbuddet, dog under visse betingelser.

Investors aftale om salg af aktieposten bortfalder således, hvis der kommer et modbud på 251 svenske kr. eller mere.

SEB har regnet sig frem til en værdi af Sobi på 293 svenske kr. per aktie, men da børshuset tvivler på, at der er en auktionsproces under opsejling, gentages anbefalingen "hold" dog med et løftet kursmål på 235 svenske kr. - på linje med kapitalfondenes bud.

 

Dansk Sobi-stifter ser opkøbsjagt efter sandsynlig milliardhandel 

Investorer spekulerer i modbud på Sobi 

Mere fra MedWatch

ALK skifter topchef i Nordamerika

ALK’s amerikanske topchef, Jorge Alderete, har sagt sin stilling op efter næsten 23 år i selskabet. Som afløser har allergikoncernen udpeget en mand fra egne rækker.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MedWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier