MedWatch

Curevac stiger trods stort underskud

Tyske Curevac, der udvikler coronavacciner, kom ud af andet kvartal med et underskud på 152 mio. euro før skat.

Foto: Bernd Weissbrod/AP/Ritzau Scanpix

Det tyske biotekselskab Curevac, der er i færd med at udvikle et par coronavacciner, kom ud af andet kvartal med et underskud på 152 mio. euro før skat. Omsætningen landede på 22,4 mio. euro. Det rapporterer Bloomberg News.

Curevac præsenterede i juni resultater fra et stort studie med sin første generation af covid-19-vaccine, CVnCoV, der viste en effekt på blot 47 pct.

Det er markant under de niveauer på 90 pct. eller højere, som både Pfizers og Modernas mRNA-vacciner tidligere har vist

Curevac fortsætter dog arbejdet på at få vaccinen godkendt hos de europæiske myndigheder, da vaccinen har vist god effekt i aldersgruppen 18-60 år, hedder det i regnskabet.

Anden generation af Curevacs coronavaccine, CV2CoV, som udvikles i samarbejde med Glaxosmithkline, er i øvrigt på vej i fase 1. Studiet ventes indledt i fjerde kvartal i år.

Curevac stiger mandag 4,6 pct. på børsen i Frankfurt og 4,8 pct. i det amerikanske formarked.

Mere fra MedWatch

Johnson & Johnson misser forventningerne til salget

Selvom der er blevet solgt utallige Johnson & Johnson-vacciner mod covid-19, og Genmab-midlet Darzalex også har spædet godt til i kassen, så præsterer selskabet dårligere end analytikerne ventede i tredje kvartal.

Læs også

Trial banner

Seneste nyt

Ledige job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier