MedWatch

Regeringens vaccinerådgivere anbefalede licensaftale med Pfizer eller Moderna

Efter at have afholdt fire møder tidligere i år afleverede regeringens rådgivende vaccineudvalg et papir på Erhvervsministerens bord med entydige anbefalinger til regeringen til, hvordan Danmark sikrer sig mod fremtidige pandemier eller muteret coronavirus.

Kirsten Drejer er et kendt navn i den danske biotekbranche; mest for sin rolle som medstifter og tidligere adm. direktør i selskabet Symphogen. | Foto: Martin Slottemo Lyngstad

Regeringen er i fuld gang med at udarbejde et fast vaccineberedskab i Danmark, så landet står godt rustet, hvis det bliver ramt af en ny bølge af muteret coronavirus eller en helt ny pandemi på længere sigt.

Det indledende arbejde gik i gang i starten af året, hvor regeringen sammensatte et ekspertpanel, der skulle udarbejde en række anbefalinger på området.

Panelet bestod af en blanding af regeringens egne embedsfolk og så fire udvalgte personer fra life science-industrien. Det var adm. direktør i Novo Nordisk Fonden, Mads Krogsgaard Thomsen, samt fondens næstformand Steen Riisgaard, der også er bestyrelsesformand for Xellia Pharmaceuticals.

Derudover havde regeringen fået Ulla Wewer, der er dekan på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet med i udvalget, mens Kirsten Drejer som medstifter af og tidligere adm. direktør i Symphogen også fik en opringning fra Erhvervsministeriets departementschef Michael Dithmer.

"Jeg kender ham perifert, fordi jeg har siddet i Vækstfondens bestyrelse igennem to perioder, hvor vi havde et årligt møde med departementschefen. Han ved, jeg har et godt overblik over, hvad der sker i i dansk biotek, så jeg gætter på, at jeg sad i panelet for at få biotekvinklen med ind i overvejelserne," fortæller Kirsten Drejer, der er aktiv bestyrelsesformand for Bioneer, til MedWatch.

"Han ringede en fredag eftermiddag og spurgte, om jeg ville være med, og når man får sådan en opringning, siger man ikke nej, hvis man har tid til det," siger hun.

Klare anbefalinger

Kirsten Drejer forklarer, at de udvalgte repræsentanter fra life science-industrien naturligvis skulle lægge deres specifikke virksomhedsinteresser på hylden og alene rådgive regeringen ud fra et videnskabeligt synspunkt. Hun husker forløbet frem til forsommeren, hvor panelet havde sit sidste af i alt fire møder, som uhyre effektivt, da der var afsat et stort embedsapparat til at forberede hvert enkelt møde grundigt.

Der var også stor enighed blandt deltagerne, og derfor lå der efter sidste møde en række klare anbefalinger til regeringen.

"Vi kom ret hurtigt frem til en rationel og logisk beslutning, hvor vi peger på mRNA-vacciner som løsningen, fordi de fleksibelt kan tage højde for mutationer, uden at man skal lave kliniske afprøvninger, som bliver mere og mere umulige at lave i takt med, at det meste af verdens befolkning bliver vaccineret. Derfor var vi allesammen enige om, at det var den vej, vi skulle gå," fortæller Kirsten Drejer, der som sammenlignende eksempel nævner influenzavirus, hvor der også skal en ny vaccine til hvert år.

"Så hvis vi på samme måde skal have et årligt opfølgende stik for coronavirus, er det helt oplagt at gå videre med mRNA-vaccinerne, hvor man efter en sekventering kan få computeren til at sende en ny opskrift på den vaccine, der så matcher årets coronavirus," uddyber hun.

Ambition rammer mulig blindgyde

Der er i øjeblikket kun to mRNA-vacciner på markedet fra henholdsvis Pfizer/Biontech samt fra Moderna. Panelet anbefalede regeringen at forhandle en licens hjem til en af de to vacciner og så finde et egnet sted i Danmark til at producere den.

Den løsning har Pfizer imidlertid tidligere afvist at være interesseret i over for MedWatch, mens Moderna ikke har ønsket at kommentere på "igangværende forhandlinger".

"Ideen er, at vi gerne skulle forhandle en licens hjem. Den opgave ligger nu på det ministerielle bord," siger Kirsten Drejer.

MedWatch's aktindsigt i panelets kommunikation viser dog, at myndighederne - ud over de to mRNA-vacciner - også har forsøgt at indhente licenser til coronavaccinen fra Johnson & Johnson, der altså bygger på en anden vaccineteknologi.

"Myndighederne har endvidere været i kontakt med vaccineproducenterne Pfizer/Biontech, Moderna og Johnson & Johnson vedrørende deres behov for produktionsstøtte. Meldingen tilbage fra vaccineproducenterne har været, at der for nuværende ikke er behov for denne kapacitet fra Danmark," står der i et orienteringspapir udarbejdet den 14. februar til panelets deltagere.

Kun påfyldningsmuligheder på kort sigt

Det er tydeligt, at flere specifikke virksomheder er blevet diskuteret undervejs i panelet. Efter udvalgets første møde udarbejder Mads Krogsgaard Thomsen og Steen Riisgaard et notat, der skitserer de to mænds overvejelser "om den alvorlige nuværende og fremtidige udfordring, som pandemier vil udgøre", skriver Mads Krogsgaard i en fælles email til panelets medlemmer.

"Vi ser frem til, med nogen 'sense of urgency' at drøfte dem med jer i de kommende dage", skriver han videre.

Ministeriet har valgt ikke give aktindsigt i selve indholdet af notatet.

På baggrund af det udsendte notat ønsker Michael Dithmer et møde med de to mænd fra Novofonden for at "drøfte setup'et for etablering af en eventuel dansk produktionsenhed, herunder blandt andet tidsplan, tekniske krav, omkostninger med videre og mulige virksomheder, der vil kunne varetage produktionen", skriver departementschefen.

Et arbejdspapir fra panelet viser også, at flere danske vaccineproducenter har meldt sig på banen i forhold til at kunne bidrage til vaccineproduktionen, og at myndighederne har vurderet de forskellige selskabers kompetencer.

"Lægemiddelstyrelsen og SSI’s sonderinger viser, at det ikke på kort sigt er muligt at etablere 'drug substance produktion' af disse vacciner i Danmark, men at nogle producenter muligvis kan bidrage med steril påfyldningskapacitet i samarbejde med indehaveren af markedsføringstilladelsen. Denne information er blevet videregivet til Tyskland og Kommissionen," står der i papiret.

Vaccinepanelet, som regeringen kalder for sit partnerskab med life science-branchen, har også fået bidrag fra en bredere kreds, som Novo Nordisk Fondens formand, Lars Rebien Sørensen, har været en del af. Erhvervsministeriet har valgt at undtage en lang række notater fra MedWatch's aktindsigt, som netop er udarbejdet "materiale til møde med Lars Rebien".

Novo-formanden har tidligere til MedWatch bekræftet, at den valgte danskproducerede vaccine netop burde være en mRNA-vaccine, og at den for at give mening burde produceres til et europæisk marked og ikke bare det danske.

Ekspertpanel anbefalede regeringen at satse på mRNA-produktion i Danmark 

AGC Biologics kontaktede minister om vaccinesamarbejde før statsministerens udmelding 

Sanofi diskuterede dansk vaccineproduktion med regeringen af to årsager

To fabrikker får lov til at producere Pfizer-vaccine

AJ Vaccines er brændt varm på dansk vaccineudbud - jagten på partner er sat ind

Vaccineprofessor: For sent at lokke Pfizer og Moderna til dansk produktion

Pfizer giver Mette Frederiksen kold skulder: Afviser vaccineproduktion i Danmark

Tre udenlandske giganter overvejer vaccineproduktion i Danmark 

Seks virksomheder viser interesse for vaccineproduktion i Danmark 

Mere fra MedWatch

Magnus Heunicke er smittet med corona

Sundhedsminister Magnus Heunicke er i selvisolation i Bruxelles, efter at ministeren har fået et positivt svar på en coronatest. Han deltog i en julefrokost i Sundhedsministeriet i fredags, hvorfra der også er et andet smittetilfælde, men smittekilden er endnu ikke fastslået.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier