MedWatch

Novos sats på fedmemidler kan føre til fornyet aktiefest – kan ramme kurs 1000 om fem år

Den positive modtagelse af Novo Nordisk nyeste fedmemiddel, Wegovy, på det amerikanske marked har på det seneste vakt genlyd, og det får analytiker og investorer til at spå kursfest for Novo Nordisk-aktien de kommende år.

Novo Nordisks sats på fedmemarkedet kan udvikle sig til en bragende succes – også på aktiemarkedet - med produktet Wegovy, der i starten af juni blev godkendt af de amerikanske sundhedsmyndigheder, vurderer analytiker og investorer overfor Børsen. | Foto: Novo Nordisk / PR

Medicinalselskabet Novo Nordisk kan have ramt en guldåre med sit sats på fedmemidler. Både på salgsmarkederne og på kurslisterne,  hvor analytiker og investorer spår en fest de kommende år.

Det skriver Dagbladet Børsen.

I juni godkendte de amerikanske sundhedsmyndigheder, FDA, Novo Nordisks ansøgning om semaglutid som injektionsbehandling af fedme, der nu bliver markedsført under navnet Wegovy – i USA er midlet blevet modtaget meget positivt, og vækstpotentialet i fedmemarkedet er et, investorerne har købt ind i, lyder det.

"Novo har ramt et marked, hvor der godt nok er konkurrence på vej, men lige nu står de ret alene. Alle ved, at fedme er et massivt samfundsproblem og vil forsætte med at være det. Hvis man kan få anerkendt fedme som en livsstilssygdom, så er der stort vækstpotentiale. Vækstpotentialet bliver bekræftet af de receptdata, vi ser på Wegovy, så det er meget positivt," siger Jyske Banks senioranalytiker Henrik Hallengreen til Børsen.

Novo Nordisk-aktien er steget 36,6 pct. i år, og investeringschef i Formue- og Investeringspleje Johnny Madsen, spår over for Børsen, at aktien om fem år vil ramme kurs 800-1000. Torsdag morgen ligger den på 574,8.

Novo Nordisk har i en rum tid været til stede på fedmemarkedet med også midlet Saxenda, og med Wegovy i handlen forventer medicinalselskabet at kunne fordoble salget af fedmemidler og dermed indbringe tocifrede milliardindtægter.

I kølvandet på FDA-godkendelsen sagde Martin Holst Lange, koncerndirektør med ansvar for udvikling i Novo Nordisk, således til MedWatch, at godkendelsen ville ”ændre outlooket betydeligt” for det danske selskabs forretning indenfor svær overvægt.

"Vi regner med mere end en fordobling af det salg, vi havde med Saxenda i 2019, i løbet af de næste tre år," sagde Martin Holst Lange.

Novo Nordisk fremlægger halvårsregnskab torsdag 5. august.

Novo-direktør: Semaglutid kan fordoble fedmeforretning på få år

Finanshus: Novos fedmemiddel kan op mod tredoble markedet

Novo Nordisk ser ingen konkurrenter til nyt fedmemiddel i øjeblikket

Lancering af fedmemiddel bliver Novo Nordisks hurtigeste nogensinde

FDA godkender Novo Nordisks semaglutid som fedmebehandling 

Mere fra MedWatch

Sanofi dropper udvikling af mRNA-vaccine mod covid-19

Moderna samt Pfizer og Biontech har sat sig så effektivt på markedet for mRNA-vacciner mod covid-19, at Sanofi nu dropper selskabets kandidat inden for samme teknologi - satser i stedet på mere traditionel vaccine-teknologi.

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Ledige job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier