MedWatch

Sydkoreansk studie giver godt nyt om blanding af vacciner

En blanding af Astrazeneca og Pfizer/Biontech giver ifølge studie lige så god beskyttelse som to Pfizer-stik.

Foto: THOMAS KIENZLE/AFP / AFP

Der er godt nyt til folk, der har fået et stik med Astrazeneca-vaccinen efterfulgt af et stik med vaccinen fra Pfizer/Biontech.

I hvert fald viser et sydkoreansk studie, at ovenstående blanding tilsyneladende giver lige så god beskyttelse som to stik med Pfizer/Biontech.

Studiet involverer 499 personer i den sydkoreanske sundhedssektor.

100 af personerne modtog vaccineblandingen, 200 fik to Pfizer/Biontech-stik, og resten fik to Astrazeneca-stik.

Studiet viser, at folk med blandingen udviklede lige så mange antistoffer, som personer der havde fået to Pfizer/Biontech-stik.

De udviklede desuden omkring seks gange så mange antistoffer som personer, der havde fået to stik med Astrazeneca-vaccinen.

Blandingen af de to vacciner er foregået i flere lande - herunder Danmark - efter at der opstod bekymringer om mulige alvorlige bivirkninger ved brug af Astrazeneca. Det drejer sig om tilfælde af sjældne blodpropper.

I Danmark er cirka 150.000 borgere ifølge DR vaccineret med to vacciner. Det drejer sig om Astrazeneca efterfulgt af Pfizer/Biontech eller Moderna.

Sundhedsministeriet oplyste søndag til DR, at de krydsvaccinerede vil få tilbudt et tredje stik, efter at vaccineudrulningen er gennemført.

"Sundhedsstyrelsen har vurderet, at det er sundhedsfagligt bedst at tilbyde endnu en dosis mRNA-vaccine til personer, der har fået første stik med Astrazeneca-vaccinen og andet stik med en mRNA-vaccine," lød det.

Flere lande kræver, at man har fået to stik med den samme vaccine, før man kan rejse ind over landegrænsen.

Også i sidste måned var der dog gode nyheder om vaccineblandingen.

Et studie fra Storbritannien viste således - ligesom det sydkoreanske - at blandingen af Astrazeneca efterfulgt af Pfizer/Biontech giver god beskyttelse.

To stik med udbredte vacciner giver god Delta-beskyttelse

Vaccinerede med forskellige vacciner vil blive tilbudt et tredje stik 

Mere fra MedWatch

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Ledige job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier